Pressemeddelelse fra Astma-Allergi Danmark
Det skønnes, at mellem 7-10 % af alle skolebørn i Danmark lider af astma. Hvis sygdommen ikke er ordentligt behandlet, og der ikke tages hånd om de faktorer, der har betydning for astma, kan den give symptomer i hverdagen og hindre barnet i at leve et aktivt børneliv på lige fod med kammeraterne.
For første gang afholder Astma-Allergi Danmark Astmaskole, hvor forældre kan få mere viden om astma og blive bedre til at kunne håndtere sit barns sygdom. Der vil være information om symptomer på astma, hvordan diagnosen stilles og om behandling og triggerfaktorer – både det, der kan give allergi, og det der kan irritere børns følsomme luftveje.
Undervisning af erfaren børnelæge
Astmaskolen er for forældre til børn mellem 4-12 år, der lider af astma. Det foregår 6. februar i København, og det er gratis at deltage.
Deltagerne får undervisning af den erfarne overlæge og børnelæge Lone Agertoft fra H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital, som er specialiseret i at behandle børn med astma.
I løbet af aftenen vil der blive mulighed for at stille spørgsmål, få rådgivning hos Astma-Allergi Danmark og danne netværk med de andre forældre.
FAKTA
Hvor: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Hvornår: 6. februar 2019 kl. 17.30-20.30.
Hvordan tilmelder jeg mig? Kurset er gratis, og tilmelding er nødvendig: https://www.astma-allergi.dk/astmaskole-for-foraeldre
Astmaskolerne er muliggjort af et sponsorat fra Lemvigh-Müller Fonden.
Kontakt:
Kontakt for yderligere oplysninger:
Betina Hjorth
Rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark
tlf. 43 22 16 82
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/foraeldre-til-astmaborn-i-kobenhavn-inviteres-til-astmaskole?releaseId=13567314








