Pressemeddelelse fra FN Byen
Pressen har mulighed for at tale med Pierre Krähenbühl ved forskellige lejligheder. Udenrigsministeriet er ansvarlig for generalkommissærens program i Danmark, og interesserede medier kan kontakte fuldmægtig Laura Sørensen på tlf. 61979241.
Baggrund: UNRWA
UNRWA, FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, blev oprettet i december 1949 af FN’s Generalforsamling i kølvandet på staten Israels oprettelse i 1948 og den efterfølgende krig. UNRWA (United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East) hjælper de palæstinensiske flygtninge, der mistede hjem og livsgrundlag i 1948 med bolig, sundhed, socialhjælp, uddannelse og arbejde.
I dag angiver UNRWA antallet af flygtninge og deres efterkommere til over 5,3 millioner, hvoraf 1,3 millioner bor i Gaza og cirka 800.000 på Vestbredden.
UNRWA finansieres af frivillige donationer fra FN’s medlemslande, og mandatet fornyes jævnligt, så længe flygtningene ikke kan vende tilbage. Derudover er UNRWA Mellemøstens største arbejdsgiver med over 30.000 ansatte: læger, lærere, socialarbejdere og administrativt personale.
Om Pierre Krähenbühl:
Pierre Krähenbühl har siden marts 2014 været generalkommissær for UNRWA. Han kom fra en chefstilling i Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), hvor han blandt andet har været engageret i Røde Kors’ arbejde i Balkan-landene.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/generalkommissaer-for-fns-hjaelpeorganisation-for-palaestinensiske-flygtninge-i-mellemosten-unrwa-besoger-danmark-de-kommende-dage?releaseId=13567559








