Pressemeddelelse fra VIA University College
Det er vigtigt at undre sig – også for børn. Det er tanken bag netværket ‘Filosofi med Børn’, der lørdag den 26. januar inviterer alle interesserede til et netværksarrangement på VIA i Ceresbyen i Aarhus. Her kan man møde forskere, praktikere og andre filosofiinteresserede, høre spændende oplæg og dele viden og erfaringer inden for området.
De filosofiske aktiviteter for børn tager udgangspunkt i børnenes egen undren. Filosofien skal være med til at udvikle børns nysgerrighed og evne til at reflektere. Det er vigtigt at børnene selv filosoferer og ikke blot hører andres tanker og synspunkter.
Børnene skal ikke lære om gamle græske filosoffer og indviklede teorier, men derimod lære ved at bruge filosofien i praksis. Derfor er det samtalen og de store spørgsmål, der er i fokus med børnene.
Hvordan gør man i praksis?
Til arrangementet den 26. januar kan man blive klogere på de emner, som børn i forskellige aldersgrupper kan tale med om og blandt andet få svar på, hvad der er forskellen på at filosofere og snakke. Både forskere og praktikere som lærere, præster og pædagoger vil deltage og dele viden.
International forskning tyder på, at der er mange gevinster forbundet med at tilbyde filosofiske aktiviteter for børn – både fagligt, socialt og i forhold til børnenes lyst til at lære.
Forskningen viser blandt andet, at filosofi forbedrer børns kognitive, sproglige og matematiske evner. De bliver bedre til at se synspunkterne fra flere perspektiver, og filosofien styrker deres evne til at argumentere og diskutere konstruktivt.
Arrangementet koster 100 kroner inklusiv forplejning og kan tilmeldes
For mere information om arrangementet:
Lærke Groth
Adjunkt og underviser på læreruddannelsen i Aarhus
Telefon: 28 93 99 46
Mail: lagr@via.dk
For pressehenvendelser:
Casper Grud Nielsen
Journalist, VIA University College
Telefon: 87 55 15 16
Mail: grud@via.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/filosofi-er-ogsa-for-born?releaseId=13567195








