Pressemeddelelse fra BoligPortal
Vinterstudiestart er lige om hjørnet, og oplever en stor efterspørgsel på lejeboliger – og det gælder især for boliger i København. Som boligsøgende kan det være en rigtig god ide at se bort fra de mest populære boligområder i København. Hvis du er frisk på at have en cykel- eller bustur til din nye uddannelse eller til Strøget, så er der rigtig mange penge at spare på huslejen hver eneste måned.
Gør studietiden sjovere med en lavere husleje
BoligPortal har lavet en sammenligning af huslejepriserne pr. kvadratmeter i indre København og huslejepriserne i postnumre i pendlerafstand fra centrum. Derefter er det beregnet, hvad en toværelses lejebolig på 50 kvadratmeter vil koste om måneden i København K, og hvor meget du kan spare, hvis du finder en lejebolig af samme størrelse lidt uden for centrum.
For eksempel skal du i gennemsnit give 3700 kroner mindre i husleje for en toværelses lejebolig på 50 kvadratmeter, der ligger i Taastrup – under en halv times togtur fra Nørreport station – end hvis den lå i København K.
Men der er også penge at spare i en endnu mindre afstand fra indre København. I Vanløse, som ligger 9 minutters metrokørsel fra Nørreport Station, sparer lejere i gennemsnit knap 2000 kroner om måneden i forhold til, hvis de var bosat i København K.
– Vi vil rigtig gerne gøre de unge mennesker opmærksomme på, at deres fremtidige studiebolig sagtens kan ligge andre steder end i centrum. Det er ofte nemmere at finde bolig i pendlerafstand fra studiebyerne, og huslejen er typisk også lavere uden for midtbyen. At spare bare tusind kroner om måneden på husleje kan gøre studietiden langt sjovere, siger Anders Hyldborg, administrerende direktør for BoligPortal.
Kontakt:
Pressekontakt Paulina Malanowicz tlf.: 21355393 email: pam@boligportal.dk
Pressekontakt Emilie Haaber Lynggaard tlf.: 20449622 email: ehl@boligportal.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/spar-i-gennemsnit-2600-kroner-om-maneden-ved-at-pendle-i-kobenhavn?releaseId=13566458










