PRM / To nye historiske øl fra Thisted Bryghus

    Pressemeddelelse fra Thisted Bryghus

    Thisted Bryghus sender i disse dage to øl på gaden, der samtidigt markerer starten på en ny serie øl fra det prisbelønnede Nordvestjyske bryggeri.

    Sweet Gale og Strong Ale bliver de to første produkter i en ny serie øl med det overordnede navn Signaturserien.

    – Sweet Gale er det engelske navn for Porse. Sweet Gale er også den første øl i vores signaturserie af historiske øl. I forrige århundrede brugte man ofte porse i ølbrygningen i stedet for den dyre importerede humle. Derfor kaldte man også porsen for fattigmandshumle. Sweet Gale er en gylden lagerøl med rund og aromatisk smag af porse, fortæller Brygmester Antoni Aagaard Madsen.

    Han fortæller, at øllen både kan nydes såvel til frokosten, som til ikke for tunge middagsretter.

    Historien bag Strong Ale går tilbage til tidligere tider, hvor man bryggede øl i egetræsbeholdere, der ikke kunne opvarmes med åben ild. Man opvarmede og kogte dengang sit bryg ved at tilsætte glohede sten fra ildstedet.

    – Metoden resulterede i en helt særlig smag af karamel og let røg på grund af påbrænding på stenenes overflade. Vi opnår vi den samme smagsudvikling ved at opvarme lavasten til 800 grader, og sænke disse ned i den søde ølurt, fortæller Antoni Aagaard Madsen.

    Strong Ale er en fyldig og varmende øl, som passer perfekt til kraftigere varme madretter.

    Den nye øl er på vej ud til landets øl- og vinhandlere samt supermarkeder landet over.

    Thisted Bryghus har iøvrigt ligeledes sendt en ny gin-øl på gaden. Læs mere her.

    Kontakt:

    Antoni Aagaard Madsen
    Brygmester
    Tlf 96 17 26 24
    Mobil 24 94 98 83

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/to-nye-historiske-ol-fra-thisted-bryghus?releaseId=13566921