PRM / E.ON og Clever indgår joint venture og accelererer udrulning af lynopladning til elbiler

    Pressemeddelelse fra E.ON Danmark

    Ambitionen om at danne et separat selskab og bygge et netværk af 180 ultra-hurtige ladestationer i Norden og resten af Europa blev allerede meldt ud i slutningen af 2017, da E.ON koncernen og danske Clever modtog støttemidler fra EU-kommissionen til at bygge en elektrisk korridor af ladestationer til elbiler. Nu er ambitionen blevet en realitet og de første ladestationer i Danmark er på vej.

    “Dette samarbejde er endnu et bevis på, at livet som elbilist hele tiden bliver lettere – ikke mindst når branchen deler vision og arbejder sammen om at nå et fælles mål – en hurtigere omstilling af transportsektoren. Vi er glade for, at vi meget snart kan tilbyde vores elbilkunder flere og hurtigere opladningsmuligheder i Norden og resten af Europa,” siger Tore Harritshøj, direktør for E.ONs nordiske eMobility-forretning.

    Det nye selskab, Ultra-Fast Charging Venture Scandinavia ApS, har allerede færdiggjort og åbnet den første ultra-hurtige ladestation i Halsskov ved Korsør på Sjælland og tilbyder i den indledende testperiode gratis opladning til alle elbilister. Ladestationen i Halsskov vil blive fulgt af adskillige nye ladestationer i både Danmark, Sverige og Norge i 2019. Den første flagskib-station vil åbne i første kvartal af 2019 ved Fredericia.

    Clever og E.ON vil forblive konkurrenter i andre servicekategorier og E.ON koncernen vil yderligere anlægge over 140 ultra-hurtige ladestationer i Tyskland, England, Frankrig og Italien som en del af Europa-Kommissionens CEF-projekt, der løber frem mod 2020

    Fakta

    • Clever A/S og E.ON Drive Infrastructure GmbH har fået endelig godkendelse af konkurrencemyndighederne til at forme det nye joint venture
    • Joint venture-virksomheden vil have hovedsæde i København med administrerende direktører Mathias Wiecher og Casper Kirketerp-Møller
    • Joint venture-virksomheden vil bygge og stå for driften af 48 ultra-hurtig ladestationer i Skandinavien
    • Der vil være adgang for Clevers og E.ONs kunder samt tredjepartsoperatører
    • Ultra-hurtigladning defineres som en mulig ladeeffekt på 150+ kW
    • Alle stationer vil efter planen tilbyde både CCS- og 100 kW CHAdeMO-opladning
    • Ladestationen i Halsskov, Storebæltsvej 60 4220 Korsør, vil få installeret CHAdeMO-opladning i Q1 2019 – CCS-opladning er tilgængelig nu
    • Alle elbiler kan gratis benytte de nye ladestandere i hele testperioden

    Læs officiel pressemeddelelse her:

    https://www.eon.com/en/about-us/media/press-release/2019/eon-and-clever-establish-joint-venture.html


    Kontakt:

    Karen Marie Jensen
    Communications Manager
    tlf.: +45 3038 6183
    mail: karen.jensen@eon.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/eon-og-clever-indgar-joint-venture-og-accelererer-udrulning-af-lynopladning-til-elbiler?releaseId=13566599