Pressemeddelelse fra Grouleff Communications
To virksomheder, der er førende i verden på hver deres felt, har fundet fælles fodslag, og der er store forventninger til deres samarbejde. Hurtigtvoksende Mobile Industrial Robots leder det globale felt som producent af mobile robotter. Den franske gigant
har 109.000 ansatte, og med kunder som Volkswagen, PSA Peugeot Citroën, Renault-Nissan, Ford, General Motors, BMW, Daimler, Fiat/Chrysler, Toyota, Hyundai-Kia er Faurecia til stede på over 300 bilfabrikker i mere end 30 lande.Faurecia har i flere år afprøvet forskellige automatiseringsløsninger til virksomhedens interne transport for at optimere produktionen og de interne arbejdsgange og som et led i at bevare deres konkurrenceevne. Virksomheden har nu indgået globalt partnerskab med Mobile Industrial Robots. Målet er at nytænke virksomhedens interne logistik på deres produktionssteder verden over og gøre de logistiske processer mere effektive ved hjælp af fleksible, autonome mobile robotter.
“Vi har indgået dette strategiske partnerskab med MiR, fordi de har kapacitet og omfattende viden, der kan hjælpe os med at strømline og optimere vores logistikoperationer. MiR har allerede en afprøvet teknologi, og mange af verdens største multinationale selskaber bruger deres robotter til at øge logistikeffektiviteten”, udtaler Eric Moreau, VP Supply Chain & Digital Enterprise, Faurecia Clean Mobility Business Group. “Vi har generelt et højt automatiseringsniveau, men transporten af materialer har indtil nu været en udfordring, og vi ser et kæmpestort potentiale i at automatisere logistikken. Vi tilpasser løbende indretningen af vores fabrikker for at dække behovet for at kunne producere et stort, varieret mix af mindre batchstørrelser. Dette skal understøttes af vores intralogistiske systemer, og det kræver en høj grad af fleksibilitet. Det tilbyder MiR, da deres autonome mobile robotter ikke behøver at blive guidet via eksempelvis magnetstriber, men blot skal bruge deres eget interne kort og software, der nemt kan opdateres, for at navigere,” fortsætter Moreau.
MiR tilbyder en række samarbejdende, autonome mobile robotter, der er designet til at arbejde sammen med deres menneske-kolleger, så mennesker kan frigøres fra fysisk anstrengende arbejde og udføre andre og vigtigere opgaver. De mobile robotter er ekstremt brugervenlige og kan betjenes uden forudgående programmeringserfaring. Medarbejderne interagerer nemt med robotterne via et robotinterface på smartphone, tablet eller pc og sender dem på deres missioner blot med et tryk på en knap. Den enkle betjening betyder nem implementering og lave samlede omkostninger.
Robotterne fra MiR kan tilpasses kunders behov med forskellige topmoduler , og robotternes alsidighed er en anden grund til, at Faurecia valgte at samarbejde med MiR:
“De mobile robotter fra MiR kan ikke blot transportere varer, men også kombinere andre procestrin, fx læsning og aflæsning, og dermed øge den samlede effektivitet for en hel produktionslinje.
De mobile robotter er yderst fleksible, og vi har allerede fundet flere forskellige anvendelser, hvor de mobile robotter fra MiR kan overtage det monotone arbejde med at transportere varer både mellem produktionslinjerne og mellem produktion og lager og derved øge effektiviteten”, forklarer Moreau.
Logistikrobotter er på vej frem
Det nye samarbejde vil sætte Faurecia i stand til at optimere flere forskellige processer, og de seneste tal fra IFR (International Federations of Robotics) viser, at Faurecia ikke er den eneste virksomhed, der ser et potentiale i automatisering af den interne transport. 63 % af alle de servicerobotter til professionel brug, som blev solgt i 2017, var logistikrobotter, og IFR forventer, at salget af logistikrobotter stiger til ca. 600.000 enheder mellem 2018 og 2021.
“Vi er glade for at indlede dette samarbejde og bidrage til, at Faurecia når deres produktivitetsmål ved at implementere vores fleksible, samarbejdende og sikre mobile robotter” udtaler Thomas Visti, CEO i MiR. “Vi ser generelt et stort potentiale i bilindustrien, der tager fremskridt inden for autonom teknologi i brug hurtigere end de flere andre brancher.
Indretningen af produktionsanlæg er i dag agil og meget dynamisk, og mennesker, udstyr, paller og andre forhindringer kan dukke op i områder, der før var åbne passager. Vores mobile robotter passer særlig godt ind i disse omgivelser, der er i konstant forandring; takket være vores robotters kollaborative, autonome navigation, bliver den automatiserede materialetransport fleksibel og nem at tilpasse uden ekstra omkostninger eller processtop.”
Mobile Industrial Robots har et globalt distributionsnetværk og lokale kontorer, og kan derfor hjælpe Faurecia globalt.
Kontakt:
Global Marketing Denise Degli Innocenti Mobile Industrial Robots tlf.: +45 20 30 74 47 email: din@mir-robots.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-mir-i-globalt-samarbejde-med-den-franske-autogigant-faurecia?releaseId=13566508