PRM / Nets og Concardis Group gennemfører fusion

    Pressemeddelelse fra Nets

    Nets, der er en førende aktør inden for betalinger i Norden, og Concardis Group, der ligeledes er førende inden for betalingsløsninger til forretninger i DACH regionen (Tyskland, Østrig og Schweiz), har i dag offentliggjort, at fusionen mellem de to selskaber er gennemført. Bo Nilsson står i spidsen for selskabet som adm. direktør, og Robert Hoffmann fortsætter som adm. direktør for Concardis Group med reference til Bo Nilsson.

    “Vi er meget glade for at fusionen nu er gennemført, hvilket giver os mulighed for at komme i gang med vores fælles planer. Ved at øge vores samlede tilstedeværelse i henholdsvis Norden og DACH-regionen bliver vi i stand til at accelerere vores europæiske ekspansion og være en dynamo i den videre konsolidering af den europæiske betalingsindustri”, siger Bo Nilsson, adm. direktør for Nets.

    “Vi ser frem til, som et fælles selskab, at udnytte vores gensidige styrker. Vi vil gøre vores ydelser endnu mere digitale og markedsføre nyskabende og brugervenlige løsninger hurtigere”, siger Robert Hoffmann, adm. direktør for Concardis Group.

    Fusionen giver det nye selskab en samlet netto omsætning på €1,3 mia. og et EBITDA på €500 mio. og udløser skalafordele, der vil muliggøre yderligere investeringer i innovation og services til glæde for kunderne, og som gør at selskabet yderligere kan styrke sin førende position i den europæiske betalingsindustri. Hovedkontoret bliver i Ballerup, hvor Nets ligger i dag. Begge selskaber fastholder deres egne brands.

    Stærkt ejerskab bag Nets

    Bag det nye selskab står de førende kapitalfonde Hellman & Friedman, Advent International og Bain Capital. Disse ejere har en massiv erfaring fra betalingsindustrien samt de operationelle ressourcer og kapital, der skal til for at accelerere det nye selskabs internationale ekspansion.

    MEDIEKONTAKT NETS

    Søren Winge

    Head of Press Relations

    T.: +45 29 48 26 46

    Email: swing@nets.eu

    MEDIEKONTAKT CONCARDIS PAYMENT GROUP

    Christian Drixler

    Head of Corporate Communications

    T.: +49 69 7922-4681

    M.: +49 170-3108-978

    Email: presse@concardis.com

    MEDIEKONTAKT INVESTORER

    Jobst Honig

    Hering Schuppener Consulting

    T: +49 30 59 00 46 9-13

    M: +49 171 86 29 967

    Email: jhonig@heringschuppener.com

    Jacqueline Niemeyer

    Hering Schuppener Consulting

    T: +49 69 92 18 74-71

    M: +49 175 96 700 73

    Email: jniemeyer@heringschuppener.com

    Om Nets

    Hos Nets ser vi nemmere produkter og løsninger som fundamentet for vækst og udvikling – både inden for handel og i samfundet som helhed. Vores 2.400 medarbejdere i Danmark, Norge, Finland, Sverige og Estland hjælper banker, virksomheder og forretningsdrivende i hele Norden og Baltikum med at gøre hverdagen nemmere for deres kunder, altid med den højeste sikkerhed og stabilitet. Enkle løsninger til en travl hverdag. Det er det, vi er her for.

    Om Concardis Payment Group

    Concardis Payment Group, en førende leverandør af digitale betalingsløsninger, har 1000 medarbejdere der betjener kunder i Tyskland, Østrig, Schweiz og Sydeuropa. Vi gør forretninger og serviceudbydere og finansielle institutioner i stand til at drage fordel af digitalisering af betalinger og forretningsprocesser – uanset om det drejer sig om sømløse betalinger i fysiske betalingsmiljøer, skræddersyede løsninger til mobil eller internethandel eller værdiskabende tillægsydelser. Vores innovative produkter og services minimerer kompleksiteten og gør betalinger enklere og forbedrer brugeroplevelsen.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nets-og-concardis-group-gennemforer-fusion?releaseId=13566484