Pressemeddelelse fra Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland har netop valgt at støtte projektet med 10.000 kroner fra sin gavefond:
− BISTAD gør et fremragende arbejde med og for bierne, og det vil vi gerne støtte op om i Sparekassen Kronjylland. Derudover er de et godt forbillede på, hvordan man kan tilbyde meningsfuld beskæftigelse for borgere, der ellers er faldet uden for arbejdsmarkedet. BISTADS projekt er således både en gevinst for bierne, naturen, de udsatte i lokalområdet og for samfundet i det hele taget. I Sparekassen Kronjylland går vi meget op i at gøre en lokal forskel, der kan mærkets. Det føler vi virkelig, er tilfældet her, lyder det fra Chris Johansen, der er souschef i Sparekassen Kronjyllands afdeling i Odder.
BISTAD har sat sig for at hjælpe bierne gennem et projekt, der forsøger at skabe opmærksom omkring bæredygtighed og biernes udfordringer:
− Det gør vi gennem honningproduktion, men bl.a. også ved at invitere virksomheder til at blive en del af vores projekt, forklarer Lene Kiel Jensen, der er stifter og leder af BISTAD.
− Bestanden af bier er i voldsom nedgang på grund af blandt andet pesticider og ensidig dyrkning af store arealer. Det er ærgerligt, da vi er meget afhængige af biernes bestøvning. Over 1/3 af vores fødevareproduktion er afhængig af biernes bestøvning, fortsætter Lene.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bidrag-fra-sparekassen-kronjylland-til-bistad?releaseId=13566500