PRM / 10 år efter finanskrisen: Nu er de yderste egne af Danmark med på boligvognen

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Hussalget ender som det bedste i årtiet, og det er i høj grad landets yderste kommuner, der hiver rekorden i land i år.

    “Vi måler typisk København, Aarhus og de andre storbyer som centrum for boligmarkedet, men det er de yderste egne af Danmark, der bør være i fokus, når vi nu næsten kan gøre boligåret 2018 op. En række provins-, land- og ø-kommuner træder for alvor frem i rampelyset med nogle meget fine handelstal, ” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.

    Hussalget er på landsplan 2 % højere end i 2017 i årets første 11 måneder, og salget i december forventes ikke at rokke ved, at 2018 bliver bedst.

    Det er et vigtigt kapitel i historien om boligmarkedet oven på finanskrisen, der nu kan skrives.
    “Det er måske det allersidste søm, vi nu kan hamre i kistelåget til finanskrisen. Vi er så tæt på, som vi nok kan komme, at der nu er set fremgang på hele det danske boligmarked. Det er en rigtig god nyhed for hele landet, ” siger Michael Dalsager.

    Det er to ø-kommuner, der topper listen over kommuner med den største procentvise fremgang. Fanø med 83 % og Samsø med 41 %. Kerteminde er nummer 3 med 31 %.

    Den største by på top 20 er Kolding på en 13. plads og en fremgang på 14 %.
    Kolding er landets 10. største kommune målt i indbyggere lige foran Silkeborg.

    Og Silkeborg indtager en 8. plads på årets højdespringer-liste med 18 % flere hushandler.

    “Selvfølgelig bliver der fortsat solgt huse i de største byer – også i et langt større antal end for år tilbage. Men i København, Aarhus og Aalborg er der solgt en smule færre huse i år, ” siger Michael Dalsager.

    Set på landsdele er der flere handler i Syd- og Vestsjælland, på Fyn, i Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland, mens der er lidt færre solgte huse i København by og omegn, Hovedstaden, Østsjælland, Nordsjælland og på Bornholm.

    “Fremgangen startede i de store byer, og uden den fremgang ville vi ikke have været, hvor vi er i dag. De gode tider har langsomt bredt sig som en bølge – godt hjulpet af de lave renter og bedre jobmuligheder, ” siger Michael Dalsager fra Home.

    Salget af villaer og rækkehuse nåede et nulpunkt tilbage i 2011, siden er det gået frem hvert år.

    TOP 20: Her er hussalget gået mest frem i 2018

    Kommune

    Hushandler i 2018

    Fremgang siden 2017

    Fremgang siden 2011

    1

    Fanø

    42

    82,6%

    60,9%

    2

    Samsø

    52

    40,5%

    48,6%

    3

    Kerteminde

    225

    30,8%

    61,0%

    4

    Gribskov

    490

    26,0%

    63,5%

    5

    Holbæk

    780

    20,0%

    75,5%

    6

    Rebild

    314

    19,4%

    55,9%

    7

    Glostrup

    132

    18,9%

    43,2%

    8

    Silkeborg

    975

    18,3%

    63,1%

    9

    Ikast-Brande

    370

    16,4%

    50,6%

    10

    Vejen

    375

    15,4%

    43,4%

    11

    Nyborg

    274

    15,1%

    45,0%

    12

    Hjørring

    541

    14,9%

    37,4%

    13

    Kolding

    825

    14,3%

    50,1%

    14

    Lemvig

    172

    13,2%

    49,3%

    15

    Faaborg-Midtfyn

    535

    11,9%

    52,5%

    16

    Assens

    362

    11,4%

    34,8%

    17

    Favrskov

    509

    11,1%

    44,1%

    18

    Kalundborg

    438

    10,6%

    46,5%

    19

    Norddjurs

    305

    10,5%

    40,9%

    20

    Varde

    450

    10,3%

    48,8%

    Kilde: Boligsiden og Home, villa- og rækkehushandler, hele markedet tom. november alle år

    Kontakt:

    Presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 4473 4528 email: mida@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/10-ar-efter-finanskrisen-nu-er-de-yderste-egne-af-danmark-med-pa-boligvognen?releaseId=13566047