PRM / Danske Hospitalsklovne får BDO’s Indlevelsesdonation

    Pressemeddelelse fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

    BDO’s Indlevelsesdonation, der blev indstiftet i 2017, løber i år op i 162.705 kr. Beløbet kommer dels fra virksomheden BDO og dels fra penge, der er indsamlet blandt BDO’s 1200 medarbejdere.

    Vakte stor glæde

    Overrækkelsen foregik på Børn og Unge Klinik, Skejby Sygehus. Kenneth Øhrberg, direktør, Danske Hospitalsklovne siger:”Vi er utroligt glade for at modtage BDO’s Indlevelsesdonation. Pengene kan virkelig gøre en forskel; for vores økonomi er afhængig af donationer. Pengene understøtter vores arbejde med at skabe lidt glæde blandt de mange syge børn og deres forældre, så de kan komme bedre igennem et svært sygdomsforløb.”

    Adm. direktør Stig Holst Hartwig, der har fornøjelsen af at overrække donationen, udtaler:

    “BDO’s medarbejdere har valgt, at årets donation skal gå til Danske Hospitalsklovne, og den beslutning stemmer rigtig godt overens med, at vi i BDO handler ud fra et mantra, der hedder “Indlevelse skaber udvikling”. Vi ved, at det arbejde, som Danske Hospitalsklovne udfører er særdeles værdifuldt, og det, synes vi, er meget vigtigt at støtte op om.”

    BDO’s årlige Indlevelsesdonation

    BDO uddeler hvert år et beløb til godgørende formål: “Indlevelsesdonationen er et symbol på vores vilje til at udleve vores indlevelse og vise, at vi engagerer os i samfundet og ønsker at være med til at gøre en forskel,” siger Stig Holst Hartwig.

    BDO’s Indlevelsesdonation er tidligere gået til Børnecancerfonden og Julemærkefonden.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-hospitalsklovne-far-bdos-indlevelsesdonation?releaseId=13565849