Pressemeddelelse fra Nova
21-årige Julie Rahbek har takket ja til sit drømmejob og bliver en fast del af Danmarks største kommercielle radiostation, NOVA, hvor hun skal sørge for god underholdning alle hverdage fra klokken 12 til 15.
– Det er en fantastisk udfordring, jeg har fået. Også selvom jeg har måtte flytte fra Jylland. Men jeg glæder mig til at komme i gang med at sende, siger Julie.
Julie Rahbek kommer oprindelig fra Viborg, og det er også her hun for syv år siden første gang stiftede bekendtskab med radio, da hun som 14-årig var i skolepraktik hos Radio Viborg.
Som 18-årig var hun gammel nok til at blive vært på kanalen, og hun har siden hen arbejdet både på Radio Viborg og Skala FM i Vejle. Men nu er det altså slut med at pendle mellem de to byer. Julie Rahbek er nemlig flyttet til Frederiksberg, hvor hun er tættere på sit nye job i Skovlunde.
NOVA er en af Danmarks mest populære, kommercielle radiostationer med flere end 1,3 millioner ugentlige lyttere.
Julie Rahbek kommer til at dele redaktion med nogle af Danmarks bedste og mest dedikerede radioværter. Ikke mindst det prisvindende morgenhold fra GO’NOVA med Dennis Ravn, Mai-Britt Vingsøe og Signe Krarup, men også Lars Johansson, der sender fra klokken 15 til 18 og Simone Rosenborg, der styrer knapperne og mikrofonen klokken 9 til 12.
Julie Rahbek sender mandag til fredag mellem kl 12 og 15.
Kontakt:
Ønsker du kontakt med NOVA eller Julie Rahbek så ring til programchef Mikkel Westerkam på tlf. 20 48 09 29.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nova-ansaetter-ny-vaert?releaseId=13565355








