PRM / Danske organisationer blandt verdens bedste til minerydning

    Pressemeddelelse fra Folkekirkens Nødhjælp

    I 2017 trådte 7.239 mennesker på en landmine eller en anden form for eksplosiv ammunition. 78 % af ofrene var civile. Næsten halvdelen var børn. Det skriver den internationale organisation Landmine Monitor i sin årsrapport for 2017. For tredje år i træk lå antallet af tilskadekomne ekstraordinært højt, og antallet af børneofre har aldrig været højere.

    Da Folkekirkens Nødhjælp startede med at rydde miner i 1999, var det krigen på Balkan, der fik nødhjælpsmedarbejderne til at kaste sig over det farlige arbejde. Det er snart 20 år siden, men ifølge Birgitte Qvist-Sørensen, der er generalsekretær for den danske nødhjælpsorganisation, er minerydning stadig en helt central del af Folkekirkens Nødhjælps arbejde:

    “Rydning af landminer og ammunition er en forudsætning for mange andre aktiviteter i en humanitær operation. Freden hviler simpelthen på den præmis, at folk kan vende hjem uden frygt for at træde på en landmine eller en bombe”, siger Birgitte Qvist Sørensen.

    Det akutte behov for at rydde miner og ammunition har fået en række regeringer og internationale donorer til at øge deres bevillingerne, så det samlede beløb til minerydning landede rekordhøje 4,4 milliarder kroner i 2017. Selvom Danmark ikke er blandt de lande, der giver flest penge til minerydning, så giver andre lande deres donationer til danske organisationer. Danmark huser nemlig to ud af verdens seks førende organisationer, der rydder miner. Som en af de to modtog Folkekirkens Nødhjælp bevillinger på mere end 75 millioner kroner til minerydningsaktiviteter i 2017. De penge gjorde det muligt at rydde miner og dermed sikre adgangen til landbrugsjord, vand, skoler og hospitaler i Libyen, Libanon, Sydsudan og DR Congo.

    “Vi er meget stolte over den tillid, regeringer og internationale donorer viser os, og vi glæder os over at være kendt som en organisation, der udfører grundigt, sikkert og professionelt arbejde. Med bevillingerne kan vi redde liv og oplyse folk om den enorme fare, som eksplosivt krigsaffald udgør for civilbefolkningen,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

    De mennesker, der fjerner krigens efterladenskaber, bliver stadig kaldt mineryddere, på trods af at de klassiske landminer i dag er mindre udbredte end tidligere. I dag er krigsramte lande i højere grad forurenet med klyngebomber og tøndebomber. Og i de områder i Irak, Syrien, Libyen, hvor Islamisk Stat har haft kontrollen, er det mest af alt hjemmelavede bomber, der ligger og venter på flygtningene, når de vender hjem.

    Selvom de klassiske landminer nogen steder hører fortiden til, så er behovet for mineryddere stødt stigende, ifølge Birgitte Qvist-Sørensen:

    “Så længe der er krige, er der også behov for mineryddere. Mellem 15-30 procent af alt det, der bliver skudt af under en militær konflikt, detonerer ikke, og hvis ikke der bliver ryddet ammunition, så kan vi ikke køre vand ind, folk kan ikke flytte ind i deres huse igen, og bønderne kan ikke genoptage deres landbrug.”.

    I 2017 blev der ryddet mest ammunition i Irak, Syrien, Colombia, Afghanistan og Laos.

    Kontakt:

    Pressekontakt: Mediechef, Charlotte Harder Nielsen, tlf: 50602080

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-organisationer-blandt-verdens-bedste-til-minerydning?releaseId=13564579