Pressemeddelelse fra Bitdefender
Selvom Black Friday er et amerikansk fænomen, så har danske butikker og forbrugere taget traditionen til sig i stor stil. Black Friday er den største enkeltstående handelsdag i Danmark. Omsætningen har slået rekorder de seneste år, hvor butikker omsætter for mere end 2 milliarder kroner denne dag alene ifølge NETS. Det kan man kalde for noget af en forbrugsfest, men som IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender tidligere har advaret om, så er der også ubudne gæster til festen. Det er cyberkriminelle, som lægger fælder ud, og de tjener styrtende med penge.
Tag nu svindel via falske mails. Bitdefenders undersøgelser viser, at antallet af fup-mails stiger med 10 procent i løbet af Black Friday over hele verden. Ofte opfordrer disse mails modtageren til at klikke på et ondsindet link eller udfylde formularer med betalingsoplysninger – såkaldt phishing:
“Phishing er en yderst populær metode. De kriminelle forsøger at stjæle brugernavne, adgangskoder og kreditkortoplysninger, og mange bagmænd har specialiseret sig i at lægge disse fælder ud. De er dygtige og kreative, og de får mails til at ligne noget, forbrugeren kender i forvejen,” siger Adrian Liviu Arsene, der er sikkerhedsekspert hos Bitdefender.
Falske hjemmesider er også populære til at begå phishing. På samme måde som de falske mails, så er hensigten at lokke oplysninger ud af forbrugeren. Hjemmesiderne kan også have populære produkter til salg til fantastiske priser, som forbrugeren køber og betaler for, men varerne bliver aldrig sendt, forklarer Adrian Liviu Arsene.
Bitdefender kommer med 5 gode råd til en sikker Black Friday online:
Kontakt:
Emil Ulrichsen
Frontpage PR
emil.ulrichsen@frontpage.dk
40 72 11 07
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/shop-med-omtanke-under-black-friday-og-undga-online-svindel?releaseId=13564309