PRM / International hæder til Thisted Bryghus

    Pressemeddelelse fra Thisted Bryghus

    To øl fra Thisted Bryghus blev mandag hædret ved Brussels Beer Challenge, i øl-landet over dem alle, Belgien. Brussels Beer Challenge er en international smagekonkurrence, hvor de deltagende øl bedømmes af inviterede øl-dommere fra hele verden, blandt dem den danske øl-ekspert Carsten Bertelsen.

    – vi fik en sølvmedalje for Limfjordsporter i kategorien Baltic Porter, og Bronze for Jack & Beer i kategorien fadlagret øl under 10% ABV, og det er vi utroligt stolte af, siger Brygmester Antoni Aagaard Madsen, Thisted Bryghus.

    Han fortæller, at der ikke blev uddelt guldmedalje i kategorien Baltic Porter, så den kendte nordvestjyske porter var bedste deltagende øl i denne kategori.

    – da vi hidtil ikke har solgt meget øl i udlandet, har vi ikke tidligere fået sendt øl til de internationale bedømmelser, men resultatet fra Bruxelles giver bestemt mod på at få vores øl bedømt internationalt igen, fortæller Antoni Aagaard Madsen.

    I konkurrencen deltog der øl fra ikke mindre end 29 lande fra fem kontinenter.

    Kontakt:

    Yderligere informationer:
    Brygmester Antoni Aagaard Madsen, tlf. 2494 9883

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/international-haeder-til-thisted-bryghus?releaseId=13564349