Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet
Enigheden om den historiske delingsaftale mellem de to lande blev opnået tidligere i efteråret, som annonceret ved en fælles pressemeddelelse den 1. november 2018.
Danmarks Udenrigsminister, Anders Samuelsen:
“Jeg er meget tilfreds med dagens historiske underskrift vedrørende den maritime grænsedragning mellem Polen og Danmark. Vi har nu afsluttet forhandlingerne, som startede for mere end 40 år siden, og har taget første skridt til at formalisere aftalen. Dét er gode nyheder og viser vores fælles vilje til at løse vanskelige spørgsmål gennem forhandlinger.
Polens Udenrigsminister, Jacek Czaputowicz:
“Dagens underskrivelse markerer en vigtig dag i vores bilaterale forhold. Den viser, at vi gennem engagement, tillid og gensidig respekt kan afslutte selv langvarige udeståender – og med et godt resultat.
Jeg er overbevist om at begge lande kan afslutte deres interne processer inden længe, således at aftalen kan træde i kraft.”
Traktaten vil nu blive genstand for de formelle godkendelsesprocedurer (ratifikation) i begge lande, som er nødvendige for, at traktaten kan træde i kraft.
Kontakt:
Presserådgiver Anne Møller Ege tlf.: +4541532526 email: annemo@um.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/polen-og-danmark-underskriver-aftale-om-den-maritime-graense-i-ostersoen?releaseId=13564328