Pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund
Det blev ‘Floorball for handicappede’, der løb med Hovedstadsområdets førsteplads i konkurrencen om Danskernes Idrætspris 2018. Dermed er idrætsinitiativet fra Vanløse videre til den landsdækkende semifinale og er med i konkurrencen om 100.000 kr.
Projektet arbejder for at introducere fysisk og psykisk udviklingshæmmede floorballspillere til foreningslivet og inkludere dem i almenidrætten og på den måde give dem overskud og selvværd til at klare hverdagen og livets mange andre udfordringer
Bag prisen står e-boks, DR P4 og Danmarks Idrætsforbund (DIF), og den hylder de projekter, initiativer og ideer, der er med til at styrke fællesskabet og glæden ved at bevæge sig eller være aktiv i en forening.
Med førstepladsen går ‘Floorball for handicappede’ sammen med syv andre regionale vindere fra resten af landet videre til semifinalen, hvor bestyrelsen i Danmarks Idrætsforbund udvælger tre finalister og herefter kårer vinderen. Vinderen af Danskernes Idrætspris offentliggøres ved DR’s show SPORT 2018 den 5. januar 2019.
“Her er en etableret idrætsforening gået sammen med nogle ildsjæle og en flok udviklingshæmmede, der har sat sig for at deltage i den “normale” floorballturnering. Et fantastisk samarbejde, der viser, hvor bredt foreningsidrætten favner,” lyder dommerpanelets begrundelse for, at netop dette projekt gik videre i konkurrencen.
Det er et regionalt dommerpanel, der har stået bag udvælgelsen af de tre idrætsprojekter i Hovedstadsområdet. Panelet bestod af William Kvist, fodboldspiller i FC København, Allan Nyhus, repræsentant for DIF-idrætten og formand for Hovedstadens Svømmeklub, og journalist ved DR P4 København, John Broby.
De to øvrige idrætsprojekter, der kunne stemmes på, var ‘alle børn skal have mulighed for at spille fodbold’ (Bagsværd) og ‘DIVAS CHEER’ (Vanløse).
Afstemningen, der foregik på
, løb over tolv dage og sluttede fredag den 16. november kl. 9.I alt var 16.803 danskere inde og stemme på hjemmesiden.
Kontakt:
Kommunikationskonsulent Suzanne Meyer tlf.: 24266395 email: sme@dif.dk skype: live:fc41845b6580659e
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/floorball-for-handicappede-vinder-regional-afstemning-i-konkurrencen-om-danskernes-idraetspris?releaseId=13564233