Pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund
Det blev ’60+ Frisk’, der løb med Trekantsområdets førsteplads i konkurrencen om Danskernes Idrætspris 2018. Dermed er idrætsinitiativet fra Kolding, der har givet seniorerne sved på panden, med videre til den landsdækkende semifinale. Samtidig er de med i konkurrencen om 100.000 kr.
60+ Frisk består af 50 idrætsforeninger, der samarbejder med Kolding Kommune om at få flere seniorer til at indgå i aktiviteter og et socialt fællesskab.
Bag prisen står e-boks, DR P4 og Danmarks Idrætsforbund (DIF), og den hylder de projekter, initiativer og ideer, der er med til at styrke fællesskabet og glæden ved at bevæge sig eller være aktiv i en forening.
Med førstepladsen går 60+ Frisk sammen med syv andre regionale vindere fra resten af landet videre til semifinalen, hvor bestyrelsen i Danmarks Idrætsforbund udvælger tre finalister og herefter kårer vinderen. Vinderen af Danskernes Idrætspris offentliggøres ved DR’s show SPORT 2018 den 5. januar 2019.
Hundekomsammen og tandemcykling
“Her er tale om mere end blot foreningsidræt. Initiativet inddrager også foreninger, der fokuserer på kognitive og sociale aktiviteter, og der er også plads til fokus på de mere skæve ideer, f.eks. Senior hundekomsammen og tandemcykling. Dermed rækker initiativet ud mod seniorer, der traditionelt set ikke har været en del af foreningsidrætten,” lyder dommerpanelets begrundelse for, at netop 60+ Frisk gik videre i konkurrencen.
Det er et regionalt dommerpanel, der har stået bag udvælgelsen af de tre idrætsprojekter i Trekantsområdet. Panelet bestod af den lokale repræsentant for DIF-idrætten, Carsten Andersen, der er formand for Fredericia Triatlon Team, Lars Frederiksen og Lars Rasmussen, tidligere håndboldspillere og nu trænere for KIF Kolding, og Journalist ved DR P4 Trekanten, Peter Ebberfeld.
De to øvrige idrætsprojekter, der kunne stemmes på, var Motions Surprise (Kolding) og MUS-samtaler med instruktører (Kolding).
Afstemningen, der foregik på
, løb over tolv dage og sluttede fredag den 16. november kl. 9.I alt var 16.803 danskere inde og stemme på hjemmesiden.
Mere om 60+ Frisk:
Kontakt:
Kommunikationskonsulent Suzanne Meyer tlf.: 24266395 email: sme@dif.dk skype: live:fc41845b6580659e
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/60-frisk-fra-kolding-vinder-trekantsomradets-afstemning-i-konkurrencen-om-danskernes-idraetspris?releaseId=13564240