Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet
“Helt grundlæggende handler det om at holde Rusland ansvarlig i forhold til vores fælles menneskeretlige forpligtelser. Vi har set talrige troværdige rapporter om alvorlige krænkelser af grundlæggende frihedsrettigheder i Tjetjenien, blandt andet tortur af homoseksuelle. Det er selvfølgelig noget der skal undersøges til bunds. Og det har Rusland tilsyneladende ikke gjort”, siger udenrigsminister Anders Samuelsen og fortsætter:
“Mit håb er, at ekspertmissionens arbejde vil sætte fornyet fokus på den dybt bekymrende menneskerettighedssituation i Tjetjenien og bidrage til at forhindre angreb mod seksuelle mindretal og menneskerettighedsforkæmpere fremadrettet.”
Baggrund Den uafhængige ekspertmission – også kaldet – er et af OSCE’s eneste ikke-konsensus baserede redskaber. Mekanismen blev etableret i 1991 og kan aktiveres af en gruppe på mindst 10 medlemsstater, hvis der vurderes at være systematiske og omfattende overtrædelser af OSCE’s menneskeretlige forpligtelser. Moskva-mekanismen blev senest anvendt i 2011 over for Hviderusland og inden da over for Turkmenistan i 2003.
Danmark har sammen med 15 andre medlemmer af OSCE (Belgien, Canada, Estland, Finland, Frankrig, Island, Irland, Letland, Litauen, Nederlandene, Norge, Sverige, Storbritannien, Tyskland og USA) nedsat ekspertmissionen på baggrund af en række rapporter om alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Tjetjenien fra januar 2017 til dags dato.
Missionen har mandat til at undersøge de fortsat ubesvarede spørgsmål, som blev rejst over for Rusland i OSCE den , med logistisk støtte fra OSCE’s Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder. Det forventes, at missionens rapport offentliggøres inden for 6-8 uger.
Kontakt:
Presserådgiver Anne Møller Ege tlf.: +4541532526 email: annemo@um.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danmark-og-osce-partnere-nedsaetter-ekspertmission-for-at-undersoge-alvorlige-menneskerettighedskraenkelser-i-rusland?releaseId=13563456








