Pressemeddelelse fra Lemvigh-Müller A/S
Bo Westberg, 58 år, er fra 1. november adm. direktør for grossistvirksomheden G. Funder, der sælger bl.a. rengøringsartikler, malingsprodukter samt VVS- og elartikler til byggemarkeder og detailhandelen.
Bo Westberg kommer senest fra en stilling som direktør og partner i det strategiske kommunikations- og reklamebureau FXA, men han har et indgående kendskab til salg og produkter til teknik- og byggesektoren. Blandt andet har Bo Westberg været salgs- og eksportchef hos plastrørsystemproducenten Nordisk Wavin, direktør for Wavins baltiske aktiviter og direktør for elmaterielproducenten Jo-El, der i dag er en del af Schneider Electric.
Hos G. Funder skal Bo Westberg bruge sin brede erfaring til at udvikle den 117 år gamle virksomhed, som er i gang med en omfattende udbygning af sit produktsortiment.
G. Funder har siden årsskiftet været et selvstændigt datterselskab i stål- og teknikkoncernen Lemvigh-Müller.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/g-funder-far-ny-topchef?releaseId=13563440








