Pressemeddelelse fra Fængselsforbundet
Vejen til Møgelkær Fængsel ved Horsens går ad snoede veje gennem små landsbyer og langs grønne marker med græssende køer. Med egen skov og en lille sø ligger den gamle herregård og de røde barakker, der har fungeret som fængsel siden 1945.
Nu er det slut med det. Fængslet skal stå helt tomt ved årsskiftet. Der er kun 50 indsatte tilbage af de 176, der er plads til.
To af dem er i færd med at fylde en bil med senge fra de tomme celler, da jeg parkerer ved fængslet. Sengene skal til Kragskovhede.
Det er vores Møgelkær
Fængselsbetjentene Susanne Munch Kristensen og Bente Fog Nielsen tager imod i centralvagten. De hælder kaffe op og peger over på kagen, som de havde stillet frem på bordet.
“Du må gerne tage. Vi har afskedskage hver dag,” siger Susanne, der om kort tid starter i KIF i Horsens efter 20 år i Møgelkær Fængsel.
“Jeg forstår det stadig ikke. Det er vores Møgelkær,” siger hun og tørrer tårer væk fra øjenkrogen. Hun griner lidt af sig selv, før hun bliver alvorlig igen.
“Vi kan virkelig mærke forfaldet nu. Vi siger farvel til en kollega hver dag. Alle dem, der stopper skriver afskedsmails til os andre med tak, og jeg tror ikke, der har været én eneste, der ikke har skrevet ‘jeg har været glad for at gå på arbejde hver eneste dag”, siger Susanne og fortæller, at al den afsked tærer på folk: “En kollega stoppede en måned før tid, fordi han syntes, det var for svært at sige farvel hele tiden. En anden kollega har fortalt mig, at han græder hver eneste dag, når han kører hjem.”
Chok og tårer
Det kom som en overraskelse, da lukningen af Møgelkær blev meldt ud i juni. De fængselsbetjente, der var på arbejde blev kaldt til møde i fængslets kirke.
“Der var en virkelig trykket stemning, og nogle græd. Vi har haft en helt fantastisk arbejdsplads. Det er jo en stor indgriben i ens livssituation,” siger Bente Fog Nielsen, der har været fængselsbetjent i fængslet i 18 år.
“Vi har virkelig rummet hinanden. Også når der var udfordringer på hjemmefronten. Det føles lige så hårdt og trist som en skilsmisse, og samtidig er det også et stort, professionelt netværk, der bliver spredt for alle vinde,” siger hun.
Når fængslet lægges i dvale, skal Bente ikke videre. Hun går på pension.
“Jeg har udskudt min pensionsdato, fordi jeg holdt så meget af at være her. Men jeg vil ikke starte et nyt sted,” siger hun.
Har haft hænderne i alle bygninger
På sit kontor i depotet sidder en anden kollega, der har udskudt sin pensionsdato. Det er Gunni Andersen, der er murer og værkmester. Han bestyrer depotet og har været på Møgelkær siden 1979.
“Jeg haft mine hænder i de fleste af bygningerne her. Jeg murede fundamentet til den bygning derovre med en tjener, en præst og en lastbilchauffør,” siger han og peger ud ad vinduet på en fløj af fængslet.
“Jeg har også været med til at lave køkken i 1988, så de indsatte selv kunne lave mad.”
Gunnis kontor emmer af historie. Der står ringbind i reolen i de farver, ringbind havde i 1970’erne, og på væggen hænger en samling på over 800 farvestrålende kuglepenne på rækker af snore.
Gunni Andersen har set lidt af hvert de sidste 39 år. Indsatte, der brød ind og stjal fængslets pengeskab, computeren der kom til og i starten blev låst inde hver aften, og så har han haft i alt seks forskellige institutionschefer.
Men et af de største pejlemærker, han har oplevet i sin tid er, at kvinderne kom til Møgelkær i 2000.
“De indsatte mænd begyndte at vaske sig,” griner han og tilføjer mere alvorligt, at fængslet blevet et mere harmonisk sted at være, da begge køn var repræsenteret.
Men nu kommer Gunni Andersen ikke til at opleve flere skælsættende begivenheder i Møgelkær Fængsel og heller ikke i Kriminalforsorgen: “Jeg går på pension. Når de lukker mit fængsel kan det være lige meget. Selvom jeg gerne lige ville være nået op på 40 år på Møgelkær,” siger værkmesteren.
Uret er gået i stå på chefens kontor
I hovedbygningen sidder Carl Johan Bjørnsholm, der er fængselsinspektør. Over hans dør hænger et ur, der er gået i stå på klokken kvart over otte.
“Det gik i stå et par dage efter, vi fik beskeden om lukningen. Så satte jeg det på klokken kvart over otte. Det var det tidspunkt, jeg blev ringet op på,” siger han.
“Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at Møgelkær skal lukke. Det har været en dejlig arbejdsplads med en helt særlig familiekultur og meget lidt udskiftning blandt personalet. Man bliver her længe,” siger han, men kan på den anden side godt forstå rationalet bag beslutningen: “Men når vi kigger på effektivitet giver det mening at køre store steder i stedet for små, og der mangler ikke åbne pladser, som det er nu.”
Fængselsinspektøren sørger sammen med en styregruppe for al den logistik, der skal sikre, at de resterende indsatte bliver placeret i nye fængsler.
“Forleden transporterede vi fyrre indsatte i en turistbus,” siger han.
Den første november starter Carl Johan Bjørnsholm som institutionschef på Nørre Snede fængsel.
Af Maria Hamilton
Kontakt:
Forbundsformand Kim Østerbye tlf.: 72559999 email: koe@faengselsforbundet.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mogelkaer-faengsel-er-pa-vej-i-dvale-vi-siger-farvel-hver-eneste-dag?releaseId=13562144
