PRM / Alle Børn Cykler: Præmier på vej til skoleklasser over hele landet

    Pressemeddelelse fra Cyklistforbundet

    Se oversigt over vinderne og børnenes cykelresultater på kommune- og skoleniveau nederst

    Under årets slogan ‘To hjul – masser af eventyr’ deltog 116.840 elever i 5.207 klasser fra skoler over hele landet i Cyklistforbundets børnemotionskampagne Alle Børn Cykler 2018.

    Kamapgnen skal inspirere børn til at cykle mere i hverdagen og inspirere skoler og forældre til at bakke op om børns cykling. Men kampagnen kan mere end give børn cykeleventyr i hverdagen. Det er veldokumenteret, at børn, der bevæger sig, får bedre selvværd, bliver sundere og har nemmere ved at lære.

    Derfor glæder direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, sig over kampagnens flotte resultater:

    – At kunne cykle er en kilde til gode oplevelser livet igennem. Samtidig er cykling i hverdagen sundt for kroppen og sætter gang i hjernen. Der er masser af gode grunde til at bakke op om børnecykling i hverdagen, siger Klaus Bondam.

    Cykeldyst over to uger

    Kampagnen, der er afviklet med støtte af TrygFonden, kørte de to første uger i september. Her dystede eleverne om at cykle flest dage til skole. Hver cykeldag gav point til den afsluttende lodtrækning. Cykling med hjelm gav dobbelt point.

    Elever har også via særlige undervisningsmaterialer arbejdet med cyklen som omdrejningspunkt for den faglige undervisning. De har for eksempel kunnet cykle stafet med indlagt grammatikøvelser, interviewe forældre og bedsteforældre om cyklens betydning gennem tiden og i de større klassers samfundsfag arbejde med cykelsport og doping.

    Kampagnen får også børnene til at cykle med cykelhjelm. Ifølge tal fra Rådet for Sikker Trafik bruger 8 ud af 10 børn under 11 år cykelhjelm i bytrafik, mens kun lidt under halvdelen af de 11-15-årige husker cykelhjelmen.

    Blandt deltagerne i Alle Børn Cykler bruger 96% cykelhjelm på turen til skole og fritid under kampagnen.

    OVERSIGT: SÅ MEGET CYKLEDE BØRNENE

    Region

    Klasser

    Elever

    Cykeldage

    Hjelmdage

    Region Midtjylland

    1.207

    26.773

    103.162

    100.520

    Region Nordjylland

    367

    7.696

    30.791

    29.983

    Region Hovedstaden

    1.622

    38.008

    138.967

    130.957

    Region Syddanmark

    1.199

    26.182

    103.541

    100.807

    Region Sjælland

    812

    18.181

    67.600

    63.849

    I alt

    5.207

    116.840

    444.061

    426.116

    Resultater på kommune- og skoleniveau – se dem på Alle Børn Cykler’s website

    OVERSIGT: DE VANDT PRÆMIER


    Klasse-præmier

    Vindere

    Årets hovedpræmie

    Cykler fra SCO til en hel klasse

    2.A – Skanderborg Realskole, Skanderborg Kommune

    Region Hovedstaden

    Bøger ‘Marco Polos skat’ til en hel klasse

    2.A – Borup Skole, Borup Kommune

    Drikkedunke fra Vicca til en hel klasse

    9.N – Hillerødsholmskolen, Hillerød Kommune

    Workshop med Rytmik Grete til en hel klasse

    4.d – Lillevang Skole, Allerød Kommune

    Nutcase cykelhjelme til en hel klasse

    3.C – Taastrup Realskole, Taastrup Kommune

    Region Sjælland

    Drikkedunke fra Vicca til en hel klasse

    1A – Lynghøjskolen, Roskilde Kommune

    Helmmates fra HF Christiansen til en hel klasse

    4.b – Issø-skolen, Stenstrup Kommune

    Helmmates fra HF Christiansen til en hel klasse

    4.B – Ellebækskolen, afd. Kildemark, Næstved Kommune

    Innergy lygtesæt til en hel klasse

    4.BN – Sletten Skole afdeling Nordvest, Otterup Kommune

    Region Syddanmark

    Drikkedunke fra Vicca til en hel klasse

    4.B – Rantzausminde Skole, Svendborg Kommune

    Drikkedunke Gemmas til en hel klasse

    5.B – Hunderupskolen, Odense C Kommune

    Region Nordjylland

    Hjelme + lygtesæt ABUS til en hel klasse

    7.C – Lundergårdskolen, Hørring Kommune

    Tag it Sikringspakke til en hel klasse

    1. årgang – Friskolen Skallerup, Hjørring Kommune

    Region Midtjylland

    1 Plakat Vissevasse til en hel klasse

    2.B – Egebæk-Hviding Skole Vadehav, Ribe Kommune

    Helmmates fra HF Christiansen til en hel klasse

    4.A – Lundgårdskolen, Herning Kommune

    FAKTA – ALLE BØRN CYKLER 2018

    • Cyklistforbundet står børnemotionskampagnen Alle Børn Cykler, der afvikles med støtte af TrygFonden
    • Kampagnen skal inspirere børn til at cykle mere i hverdagen og inspirere skoler og forældre til at bakke op om børns cykling
    • I de to første uger af september dyster klasserne om at cykle så mange dage som muligt. Hver cykeldag giver point til den afsluttende lodtrækning om præmier. Cykling med hjelm giver dobbelt point
    • 116.840 elever fra skoler over hele landet deltog i årets kampagne, der havde ‘To hjul – masser af eventyr’ som tema
    • Årets hovedpræmie er mountainbikes fra SCO til en hel klasse.

    Kontakt:

    Kommunikations- og kampagnechef Jane Kofod tlf.: 2217 5588 email: jak@cyklistforbundet.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/alle-born-cykler-praemier-pa-vej-til-skoleklasser-over-hele-landet?releaseId=13561644