Pressemeddelelse fra Jesperhus
Der er masser af oplevelser for børnene i Jesperhus på Mors i efterårsferien, og dele af efterårsferien er allerede udsolgt.
Det skyldes blandt andet, at parkens mange tilbud til børnene giver de perfekte rammer for nogle afslappende dage for hele familien. Og samtidigt kommer der en vaskeægte nyhed på plakaten : et nyt show med Dr. Træls, der får verdenspremiere.
Figuren er udviklet af parkens eventteam henover sommeren, og han får hele to shows i parken om dagen. Handlingen er skrevet af Jesper Pedersen, der arbejder hele året rundt med at udvikle og skrive Parkens show-tilbud til børnene.
– Flere end 220.000 børn har fulgt med på vores YouTube kanal, da Hugo og venner over ni film skulle finde ud af, hvem der gik og saboterede Jesperhus. Det mundede så ud i en helt ny karakter til kataloget, og denne gang var det skurken Dr. Træls, der kom til vores lille park, fortæller Underholdningschef Jonatan V. Gregersen, Jesperhus.
Han fortæller, at Dr. Træls er en forretningsmand, inspireret af konsulenter eller kollegaer, der har været på et Lean-kursus.
– Han vil effektivisere alting og tænker på kedelige “voksenting”. Han er egentlig ikke særlig uhyggelig – bare rigtig træls. Børnene har allerede taget godt imod ham, og vi er super spændte på præmieren, siger Jonatan V. Gregersen.
Det nye show får verdenspremiere i Jesperhus Parken lørdag den 13. oktober kl. 13.00 og spiller to gange dagligt kl. 13.00 og kl. 15.30 hver dag frem til søndag den 21. oktober.
Jesperhus Parken er i øvrigt trukket i det store Halloween-kostume, hvor masser af græskar og halmballer, skal skabe den helt rigtige stemning.
De sidste ledige hytter og pladser på campingpladsen sælges nu via
Mød Dr. Træls her:
Kontakt:
Yderligere information:
Jonatan V. Gregersen, Underholdningschef, tlf. 5128 8945
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/flere-bornefamilier-tager-til-jesperhus-i-efterarsferien?releaseId=13561861








