PRM / Hvem har fortjent betonbranchens Oscar?

    Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

    Nu er der åbent for at indstille byggerier, hvor betonelementer er anvendt på en unik og særlig måde. Alle kan indstille kandidater til Betonelement-Prisen frem til den 15. oktober ved at sende billeder og en kort beskrivelse af projektet til pny@danskbyggeri.dk.

    Vinderen får 75.000 kr.
    Betonelement-Prisen er stiftet af Betonelement-Foreningen og blev første gang overrakt i 1978. Prisen gives som en anerkendelse for at anvende betonelementer i et byggeri på højt arkitektonisk niveau. Med Betonelement-Prisen følger 75.000 kroner, der sponseres af Aalborg Portland, en plakette til bygherren til indmuring samt en indrammet lærredsgengivelse af plaketten til arkitektfirmaet.

    Med præsentationen af Utzon-statuetten på Jørn Utzons 90-års fødselsdag den 9. april 2008, blev Betonelement-Prisen for alvor beriget med glimmer og stjernestøv. Betonelement-Prisen kan nemlig i dag uddeles sammen med Utzon-statuetten, hvis dommerkomitéen mener, at den vindende arkitekt fortjener den højeste anerkendelse for ypperligt betonelementbyggeri både i Danmark og i udlandet.

    Dommerkomitéen i 2019 består af Kent Martinussen, arkitekt og adm. direktør i Dansk Arkitektur Center og formand, Peter Thorsen, adm. direktør, partner og arkitekt MAA, Lundgaard & Tranberg, Bente Scavenius, kunsthistoriker, mag. art. og Christian Cold, arkitekt MAA, entasis.

    Vinderen afsløres 28. marts 2019
    Betonelement-Prisen er er igennem tiden blev overrakt til en lang række fremragende danske arkitekter, heriblandt Bjarke Ingels, Jan og Jørn Utzon, Signe & Christian Cold og Lene Tranberg. Betonelement-Prisen og Utzon-statuetten gik i 2017 til Mette Tony og Mads Bjørn Hansen for deres transformation af Frihavns Tårnet – en gammel DLG-kornsilo i Nordhavn – til et bæredygtigt boligbyggeri af høj arkitektonisk kvalitet.

    Betonelement-Prisen og Utzon-statuetten overrækkes ved en stor prisfest i Dansk Arkitektur Center den 28. marts 2019, hvor også Bæredygtig Beton Prisen og In-situ Prisen uddeles.

    Kontakt:

    Chefkonsulent for Betonelement-Foreningen i Dansk Byggeri Pernille Nyegaard, telefon 61 92 82 15, pny@danskbyggeri.dk
    Kommunikationsrådgiver Stine Bo Christensen, telefon 53 37 01 36, sbc@danskbyggeri.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hvem-har-fortjent-betonbranchens-oscar?releaseId=13561833