Pressemeddelelse fra Din Hørespecialist
Kunstig intelligens vinder frem overalt og er blandt de fremtidsteknologier, der kan få størst indflydelse på vores hverdag. Nu indtager de kloge maskiner også vores ører, når høreklinikkæden er udvalgt til at lancere verdenspremieren på en helt ny generation af intelligente høreapparater. Grundtanken bag de nye høreapparater er, at de skal vænne sig til brugerens hverdag – og ikke omvendt. Den kunstige intelligens lærer hele tiden mere om brugeren og bliver derfor kontinuerligt bedre til at justere høreapparatet til brugerens hverdag og forskellige lydmiljøer. Dermed kan de sikre, at høreoplevelsen bliver så naturlig som mulig og giver den enkelte den bedst mulige hørelse:
– Vores vigtigste opgave er at tilbyde kunderne den bedst mulige høreoplevelse. Derfor skal vi altid have de nyeste og mest avancerede produkter på hylderne, og vi er naturligvis glade for, at WIDEX har valgt Din Hørespecialist som kæde til at lancere de intelligente høreapparater for det danske publikum. Apparaterne giver brugerne en mere uanstrengt høreoplevelse, hvor de opfatter flere ord og detaljer. Simpelthen fordi høreapparaterne real-time kan indstille sig selv efter miljøet og skabe en helt personlig lydprofil, forklarer Thomas Ochner, der er audiologisk direktør hos Din Hørespecialist.
Evoke-apparatet bliver hele tiden bedre til at skelne tale fra støj og tilpasse sig de uendelig mange situationer, vi mennesker indgår i på arbejdet, derhjemme, til selskaber, i bilen, til koncerter. er nemlig skabt til anonymt at kunne indsamle data om brugerens præferencer og dele denne viden med udviklere, så alle høreapparatsbrugere verden over hjælper hinanden til at få endnu bedre hørelse.
Udvikler sig selv
Evoke er de første høreapparater på markedet med kunstig intelligens. Men selv uden den kunstige intelligens giver de nye høreapparater en lydoplevelse, der er mere naturlig og ubesværet end hidtil. Det har den 83-årige pensionist Erik Halvor Jensen opdaget, da han som en af de første i verden har fået et eksemplar af de nye intelligente modeller.
– Jeg har brugt høreapparater i de seneste 23 år, og jeg har været igennem seks forskellige slags. Nu har jeg fået de allernyeste fra Widex, og er du sindssyg mand en kæmpe forskel! Nu kan jeg høre, hvad min hustru siger, når fjernsynet kører, og selv i sociale selskaber kan jeg tydeligt høre forskel på stemmer og følge bedre med i samtalen. Det er en stor omvæltning for mig i min hverdag. Og personalet i butikken i Vejen er meget hjælpsomme og rare at tale med, fortæller Erik Halvor Jensen, der bor Fredericia.
For at give andre personer, der oplever problemer med hørelsen, et indblik i, hvordan den nye teknologi kan forbedre hverdagen, er det muligt at få de nye høreapparater med hjem på prøve. Alle nysgerrige kan besøge den nærmeste og få en uforpligtende præsentation af apparatet. Alle medarbejdere har gennemgået et kursusforløb, så de er klædt på til at vejlede og skræddersy en løsning til alle behov. Widex Evoke findes i flere forskellige modeller.
Kontakt:
Olav Arnkjær
PR Consultant, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-verdenspremiere-pa-horeapparater-med-kunstig-intelligens?releaseId=13561511








