Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S
Som den første butik i Coop åbner Kvickly Viby nu en butik i butikken, der udelukkende omfatter møbler, der normalt kun sælges på Coop.dk:
Det er nordisk moderne møbler, som Coop selv får produceret. Siden 2016 har varerne i serien Living & More realiseret en vækst på 46 procent.
Det er baggrunden for, at varerne nu kommer ud i de fysiske butikker.
“Vi tror, der er et kæmpe potentiale, når vi giver kunderne mulighed for at prøve og mærke på varerne, inden de skal købe dem,” siger kategorichef Maria Rabade-Lieber, Coop.
Med åbningen i Viby tager Coop et nyt skridt mod det såkaldte omnichannel, hvor man kombinerer nethandel med de fysiske butikker. I butikken kan man få hjælp til at bestille dem til levering hos en selv – eller man kan prøve møblerne og så senere selv bestille dem hjemmefra.
“Hvis det går godt i Viby, forventer vi at åbne yderligere ca. 10 af den slags “butikker” i andre Kvickly varehuse over de kommende måneder,” siger kategorichef Maria Rabade-Lieber, Coop.
Living & More i Kvickly Viby åbner officielt d. 4. oktober, hvor der vil være gode tilbud, på et udvalg af Living & More møblerne.
Yderligere information:
Varehuschef Per Junior, Kvickly Viby, 8734 7900
Kategorichef Maria Rabade-Lieber, Coop, 5221 2953
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/coop-tester-nyt-koncept-i-kvickly-viby?releaseId=13561439








