PRM / Danmark udfordrer New York City til at tænke mere cirkulært

    Pressemeddelelse fra DI – Dansk Industri

    Circular City Week New York finder første gang sted i begyndelsen af marts næste år. Men planen er, at temaugen skal gentages hvert år.

    – Danmark er verdensførende inden for udvikling af løsninger med et cirkulært aftryk. Vores håb er, at vi kan engagere og inspirere virksomheder, beslutningstagere og almindelige borgere i New York. Vi vil gerne gå forrest og synliggøre, at cirkulær økonomi er relevant inden for fødevarer, mode og design, det byggede miljø og e-handel, siger Karsten Dybvad.

    DI’s administrerende direktør lancerede planerne om en årlig uge med fokus på cirkulær økonomi på Climate Week NYC. Det skete under overværelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen.

    Cirkulær økonomi handler om at udnytte ressourcerne bedre til glæde for forbrugere, virksomheder og kloden. I omstillingen til cirkulær økonomi er der fokus på bedre intelligent design af produkter og at skabe nye forretningsmodeller og genanvende materialer, så de fastholder en høj værdi.

    For virksomhederne gælder det om at gentænke både design, produktion, salg og forbrug, så ressourcerne kan bruges igen og igen.

    – I Danmark har vi stærke traditioner for at udvikle grønne løsninger, og mange danske virksomheder er allerede godt i gang med at levere cirkulære løsninger. Det er dem, vi kan brede ud til en by som New York, hvor både borgere og politikere har en stærk interesse i denne dagsorden, siger Karsten Dybvad.

    New York Circular City Week bliver arrangeret Danish Cleantech Hub – et samarbejde mellem Dansk Industri (DI) og State of Green.

    New York Circular City Week har sin egen hjemmeside: www.circularcityweek.com

    Følg os på:




    Kontakt:

    DI’s administrerende direktør Karsten Dybvad træffes via Louis Funder, Generel Manager DI USA, på mail LFK@DI.DK eller tlf. (+1) 202 813 2276

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danmark-udfordrer-new-york-city-til-at-taenke-mere-cirkulaert?releaseId=13561235