PRM / 10 danske topledere giver deres bud på, hvordan der kommer flere kvinder på ledelsesgangene

    Pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet

    Mange virksomheder efterspørger inspiration og redskaber til, hvordan de kan arbejde med at få flere kvinder i ledelse. Derfor har regeringen taget initiativ til at udvikle et inspirationskatalog med konkrete eksempler på, hvordan danske topledere målrettet arbejder på at opnå en balanceret kønsfordeling i virksomhedens ledelse. Det nye katalog består af 10 interviews, hvori topledere deler konkrete erfaringer og tiltag i de meget forskellige virksomheder, de står i spidsen for.

    Erhvervsminister Rasmus Jarlov:

    “Som erhvervsminister er jeg optaget af, at dansk erhvervsliv har de bedste forudsætninger for at klare sig i den internationale konkurrence. Flere undersøgelser peger på, at diversitet skaber bedre resultater og styrker virksomheden på den lange bane. Der træffes simpelthen bedre beslutninger, når ledelsen er sammensat af både mænd og kvinder. Det ser jeg fremhævet i flere af de cases, vi offentliggør i dag, og det er en vigtig pointe at understrege.”

    Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen:

    “Både det private erhvervsliv og det offentlige har en udfordring med at få flere kvinder i ledelse. Vi har nogen af verdens mest veluddannede kvinder, de talenter skal bruges. Casene viser, at det kræver opmærksomhed i virksomhederne og hos topledelsen at bryde med de vante mønstre. Det står også klart, at der ikke er én hurtig løsning, men behov for at arbejde bredt og tage mange redskaber i brug. Jeg hæfter mig også ved, at mændene skal tage et medansvar, hvis vi skal lave mærkbare ændringer.”

    Inspirationsmaterialet lanceres på et morgenmøde på Børsen, hvor begge ministre deltager i en paneldebat med en række af toplederne om best practise og metoder til at fremme kvinder i ledelse.

    De 10 virksomhedsledere, der har bidraget til inspirationskataloget er:

    Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand i Ørsted:
    Karen Frøsig, adm. direktør i Sydbank
    Peder Holk Nielsen, CEO i Novozymes
    Per Holten-Andersen, rektor på CBS
    Mai-Britt Poulsen, direktør i Boston Consulting Group (BCG) Danmark:
    Morten Hübbe, koncerndirektør iTryg
    Mette Maix, administrerende direktør i Flying Tiger Copenhagen
    Britt Meelby Jensen, adm. direktør i Zeeland Pharma
    Agnete Raaschou-Nielsen, bestyrelsesformand i Arkil Holding:
    Henrik Schimmell, adm. direktør i Radiometer

    Kontakt:

    Presserådgiver for erhvervsministeren Jesper Christiansen, jec@em.dk, tlf.: 91 33 70 17.
    Presserådgiver for ligestillingsministeren Casper Steen Pedersen, castpe@um.dk tlf. :41 53 26 42.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/10-danske-topledere-giver-deres-bud-pa-hvordan-der-kommer-flere-kvinder-pa-ledelsesgangene?releaseId=13561025