PRM / Mangemillionær advarer dansk erhvervsliv: I spilder jeres penge!

    Pressemeddelelse fra KYNETIC

    Først blev han mangemillionær på at være iblandt de danskere, der var tidligt ude og investere i kryptovalutaen Bitcoins, og nu har den digitale iværksætter Kasper Ebsen kastet sig ud i endnu et forretningseventyr. Sammen med medstifteren Tommy Arildslund vil han med bureauet KYNETIC udfordre den måde, digital markedsføring fungerer på.

    “Nye studier viser, at op imod 80% af al digital markedsføring er spildte penge. Danske virksomheder får alt for lidt ud af deres online markedsføringskroner, og den eneste måde at ændre på den udvikling er at gentænke, hvordan man markedsfører sig succesfuldt online”, forklarer Kasper Ebsen.

    Kasper Ebsen har tjent sine millioner på bl.a. fintech-virksomheden ExchangeMyCoins.com, som han stiftede og solgte, da den havde kunder i over 80 lande. Han har derudover været direktør og partner i et større dansk e-handelsbureau med kunder som Kvik, Ebay, Danfoss, Plantorama, Fri Bikeshop og Eniig, og det er denne digitale ekspertise og erfaring, som nu ligger til grund for etableringen af KYNETIC.

    KYNETIC er ifølge virksomheden selv det eneste digitale marketingbureau i verden drevet af kunstig intelligens. KYNETIC tænker og bruger AI i marketingstrategierne, og metodikken er udviklet med afsæt i den frustration, som de to stiftere selv havde i den digitale marketingverden, og som de ved, at mange kunder også har.

    “Det er på tide, at nogle i branchen siger: Hertil og ikke længere. Det går ikke, at de klassiske mediebureauer kan fortsætte med at smide så mange af deres kunders penge ud i sorte huller”, slår Kasper Ebsen fast.

    Kasper Ebsen fortæller, at KYNETIC sikrer kunderne fuld transparens i data og fuld uvildighed i forhold til medier. Bureauet arbejder uden lange bindingsperioder, og man tænker altid AI-first, ligesom det er kendt hos eksempelvis Google.

    Målet med KYNETIC er at skabe ét af verdens førende globale bureauer indenfor kombinationen af digital markedsføring og kunstig intelligens. Indtil videre har selskabet etableret sig med kontorer i København og Aarhus.



    Kontakt:

    Kasper Ebsen, Co-founder
    Mobil: +45 5380 8043

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mangemillionaer-advarer-dansk-erhvervsliv-i-spilder-jeres-penge?releaseId=13560658