Pressemeddelelse fra Forsikring & Pension
Politiets kontrol sker samtidig med at Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og kommunerne sætter fokus på uopmærksomhed i trafikken med kampagnen “Kør bil, når du kører bil”, der varer fra 18. september til den 7. oktober.
I en undersøgelse blandt 2.113 bilister, som Promonitor har gennemført for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, svarer 93 % af de adspurgte, at det er socialt uacceptabelt at tale i håndholdt eller skrive på sin telefon, mens man kører i trafikken.
Undersøgelsen viser også, at der over flere år er sket et fald i antallet af bilister, der taler i håndholdt telefon bag rattet. Der er dog stadig, 14 % af trafikanterne, der gør det meget ofte, ofte eller en gang imellem, viser undersøgelsen.
Alene sidste år sigtede politiet 19.900 trafikanter for at bruge håndholdt mobil, mens de kørte i trafikken. I denne uge sætter politiet i hele Europa ind med ekstra kontrol mod de uopmærksomme trafikanter.
Fakta om uopmærksomhed (kilde: Rådet for Sikker Trafik, Transport DTU og Vejdirektoratet):
Hvis du kører 80 km/t. på en landevej og kigger på din mobil eller GPS i blot fire sekunder, så har du kørt 89 meter uden at have øjnene på trafikken.
Kører du 50 km/t og kigger på din telefon i fire sekunder, svarer det til at køre 56 meter med en pose over hovedet!
70 % af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen.
Der er uopmærksomhed involveret i hver tredje dødsulykke i trafikken.
Om undersøgelsen
I første halvår af 2018 har Promonitor for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension spurgt 2.113 bilister om deres holdning til uopmærksomhed i trafikken.
Undersøgelsen viser, at:
93 % danskerne mener, at det er socialt uacceptabelt at tale i håndholdt mobil og skrive på sin mobil bag rattet.
14 % af danskerne taler meget ofte/ofte/en gang imellem i håndholdt bag rattet.
17 % ser på telefonen meget ofte/ofte/en gang imellem, mens de kører.
66 % af de adspurgte mener, at det vil være en god ide med en fordobling af politikontrollen af uopmærksomme trafikanter.
Kør bil, når du kører bil – kampagne
Fra mandag den 17. september til søndag den 7. oktober sætter Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og kommunerne fokus på uopmærksomhed i trafikken med kampagnen “Kør bil, når du kører bil”.
Kontakt:
Nicolai Schacke, presse, Forsikring & Penseion: 24240402
Søren Ørsted Pedersen, pressechef, Rådet for Sikker Trafik: 22327009.
Christian Bertelsen, politiassistent, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter: 25666273.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danskerne-tager-afstand-fra-uopmaerksom-korsel?releaseId=13560726