PRM / Dansk gas til danske kunder

    Pressemeddelelse fra SEAS-NVE

    Danmarks største andelsejede energi- og fibernetkoncern vil nemlig fra den 1. oktober 2018 aftage en del af statens andel af gasproduktionen.

    – Vi har en stor erfaring med energihandel og den vil vi trække på, når vi får ansvaret for en del af forsyningssikkerheden til det danske gasmarked, fastslår underdirektør i SEAS-NVE Henrik Iversen, og tilføjer:

    – Som andelsselskab lægger vi stor vægt på at bevare så meget af den danske energisektor som muligt på danske hænder og forankre den i den lokale og regionale andelstanke. På den måde bliver både energien, forsyningssikkerheden og den grønne omstilling domineret af danske interesser i stedet for udenlandske selskaber, med fokus på hurtig økonomisk gevinst.

    Aftalen mellem Nordsøfonden og SEAS-NVE er indgået på markedsvilkår efter en salgsproces med en række bydere på opgaven og aftalen løber frem til gastransporten til Danmark midlertidig indstilles på grund af genopbygning af Tyra-feltet.

    Samlet set har aftalen en værdi på cirka 250 millioner kroner og vil kunne dække privatforbruget af gas i omkring 100.000 husstande i et år.

    Kontakt:

    Henrik Iversen, underdirektør i SEAS-NVE, mobil 61 62 19 34

    Rasmus Carlsen, pressevagten i SEAS-NVE, mobil 30 28 67 20

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-gas-til-danske-kunder?releaseId=13530558