PRM / DGI-byen og CoastZone A/S indgår samarbejde

    Pressemeddelelse fra DGI-byen

    HVORNÅR: Den 6. september 2018

    HVEM: DGI-byen indgår samarbejde med CoastZone A/S omkring nye events

    HVAD: Teambuilding og samarbejdsøvelser i DGI-byen

    FØLG MED: www.dgi-byen.dk/events/coastzone/

    Med møde-breaks, der involverer og motiverer, sikrer I de optimale betingelser for et udbytterigt møde. Ved at forene jeres agenda med teambuilding-aktiviteter inde eller ude får I en fælles referenceramme og opnår en dybere forankring af dagens faglige budskaber.

    Teambuilding med CoastZone A/S sætter gang i både hoved og krop og er kendetegnet ved en særlig forståelse for det gode samarbejde. I kan vælge mellem:

    • Spot On – Omgivelserne er jeres spilleplade i en aktiv quiz, hvor I bruger en tablet som stifinder og paratviden, kreativitet og taktik i kampen om point. Uret tikker, og I skal træffe en beslutning… Løsningerne bringer jer både tættere på mål og på hinanden.
    • GPS Adventure – Udfold jeres samarbejde på tværs af geografi med live GPS-tracking. Del viden, knæk koderne og hjælp hinanden frem til checkpunkter. Scenen er sat for en dynamisk konkurrence, hvor I mærker spændingen mellem base og felt – hele vejen til mål!
    • Brain Game – Med De 9 intelligenser som afsæt forenes teamwork og personlig intelligens i opgaveløsningen: Er du logisk, visuel, naturalistisk, sproglig, filosofisk, musisk, kropslig, inter- eller intrapersonel?

    CoastZone A/S er kåret som ‘Årets bedste teambuilding leverandør’ i 2016, 2017 og 2018, og er specialister i at sætte mennesker i bevægelse og skabe bevægelse i mennesker.

    I DGI-byen kan du desuden give dig i kast med klatring, fægtning, skydning, human football og bueskydning. Kontakt vores event afdeling for mere information event@dgi-byen.dk.

    Kontakt:

    For yderligere information, pressebilleder eller interview.

    DGI-byen:
    Sport & Kulturchef – Anne Liisberg
    Email: anl@dgi-byen.dk eller telefon: 2279 0158

    CoastZone A/S:
    Team Training Manager – Tobias Bartholdy
    Email: tobias@coastzone.dk eller telefon: 2851 2277

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dgi-byen-og-coastzone-as-indgar-samarbejde?releaseId=13473229