PRM / Besøg et skib, tag en sømands-selfie og spis en skibskiks

    Pressemeddelelse fra Søfartsstyrelsen

    Søfartsstyrelsen sejler inspektionsskibet POUL LØWENØRN ind i Korsør Havn, når de traditionsrige maritime kulturdage fylder Korsør centrum med liv og glade dage.

    Besøg Søfartsstyrelsen og kom om bord på POUL LØWENØRN, hvor du kan nyde udsigten fra kommandobroen og høre om skibets dagligdag på havet.

    På kajen kan du quizze, fange badeænder og tage en sømands-selfie, mens du smager på en skibskiks og får en snak med en af Søfartsstyrelsens søde søulke eller landkrabber.

    Der er også mulighed for at se en demonstration af et autonomt skib i havnen, når firmaet Tuco viser deres nyeste teknologi frem.

    Du kan besøge Søfartsstyrelsen

    • kl. 12 til 16 fredag d. 24. august
    • kl. 10 til 16 lørdag d. 25. august.

    Maritimt folkemøde

    Som noget nyt under de maritime kulturdage arrangeres der i år også et maritimt folkemøde, med flere paneldebatter.

    Erhvervsminister Rasmus Jarlov deltager i den første paneldebat lørdag den 25. august på Værftet i Korsør.

    • Kl. 10.30-11.30: Paneldebat: Kyst- og naturturisme og frivillighed.

    Vi glæder os til at se dig og din familie på de maritime kulturdage i Korsør.

    Læs mere om arrangementet på www.maritimekulturdage.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/besog-et-skib-tag-en-somands-selfie-og-spis-en-skibskiks?releaseId=13358757