Pressemeddelelse fra Biltema
Mens konstant flere virksomheder satser udelukkende på online markedsføring, holder fast i det velkendte trykte katalog. I denne uge udsender detailkæden sit efterårs- og vinterkatalog, der med sine 676 sider og over 19.000 varer er kædens største katalog nogensinde.
Ifølge direktør i Biltema Jacob Møller er det en bevidst strategi at gå mod strømmen og holde fast i det fysiske katalog.
– Vi bliver gang på gang bekræftet i, at mange af vores kunder sætter pris på at kunne bladre i et fysisk katalog. Modsat de fleste af vores konkurrenter har vi heller ikke en webshop, fordi det simpelthen giver kunderne en bedre oplevelse at komme ned i et af vores varehuse, hvor de kan prøve varen og få kyndig hjælp og vejledning af vores medarbejdere, siger han.
På er det muligt at klikke varer ind på en online huskeseddel, men kunderne skal ned i et af de 11 fysiske varehuse for at købe varerne.
– Vi har faktisk planer om endnu flere varehuse. I hele Norden har vi 140 varehuse, og både i Danmark og resten af Skandinavien har vi en aggressiv ekspansionsstrategi, hvor vi finansierer de nye varehuse af egne midler, fortæller Jacob Møller.
Nyt projekt skal reducere plastikforbrug
I det nye katalog præsenterer Biltema flere nye varer, blandt andet satser detailkæden nu stort på fitnessudstyr til hjemmetræning. Men ud over træningsbænke, yogamåtter og de andre 19.000 varer, som det nye katalog indeholder, kan kunderne også læse om Biltemas vigtige arbejde for miljøet. Detailkæden har nemlig et mål om at reducere sit forbrug af plastik med 80 procent.
– Vi vil tage pionerrollen på os som den første varehuskæde i Norden, der nedsætter forbruget af plastik så kraftigt. For eksempel udskifter vi alle engangsartikler og plastikposer med biologisk nedbrydelige alternativer, og så vil vi fremover bruge mindre plast i transportemballage, siger Jacob Møller.
Prisjusteringer til kundernes fordel
Det er dog ikke kun de nye tiltag for miljøet, som danskerne kan glæde sig over i det nye katalog. Også priserne har fået et eftersyn, og der foretaget i omegnen af 700 prisjusteringer til kundens fordel.
– Når vi siger høj kvalitet til lav pris, så mener vi det. Derfor gør vi et stort arbejde ud af at gennemgå priserne to gange årligt, så vi er sikre på, at de er så lave som muligt, siger direktøren.
Som noget nyt indeholder det nye katalog også den , som kan fås i seks af Biltemas varehuse. Det nye Biltemakatalog bliver husstandsomdelt i uge 34, og fra i dag vil det også være muligt at eller hente et eksemplar i det lokale Biltemavarehus.
Kontakt:
Jacob Møller
Direktør, Biltema Danmark A/S
(+45) 50 90 01 04
jacob.moller@biltema.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/biltema-udsender-monsterkatalog-med-naesten-20000-varer?releaseId=13348208








