PRM / Danskerne rejser på ferie uden en vandsikring i hjemmet

    Pressemeddelelse fra GROHE

    Vi danskere elsker at rejse. Faktisk så meget, at det bliver til hele 21,6 millioner rejser i ind- og udland om året, ifølge Danmarks Statistik. Mange danskere er klar over, at hjemmet i rejseperioder er ekstra udsat for pludselige skader, og derfor får de måske en nabo til at kigge forbi eller installerer en tyverisikring i hjemmet. Men sjældent tager de mange ferieglade danskere højde for vandsikring og potentielle vandskader, når de er væk.

    Det er Ole Kristensen et eksempel på, da han og familien selv oplevede en vandskade, mens de var på weekendtur langt væk fra deres nybyggede hjem.

    “Det var en forfærdelig oplevelse – for hele familien. Vi havde boet i huset i 14 dage, før vi tog afsted på weekend, og var nødt til at blive genhuset, mens vi ventede på at kunne komme tilbage til huset. Et er de økonomiske omkostninger – som hurtigt kan løbe op i en halv million kroner – noget andet er de menneskelige omkostninger og den stress, som man som familie oplever,” fortæller Ole Kristensen.

    Til familiens ærgrelse kunne deres store vandskade have været undgået med en vandsikring. Det er en helt ny løsning, GROHE Sense Guard, der er i stand til, at lukke for vandtilførslen, hvis den opdager et rørbrud eller lækager. Derudover giver den husejeren direkte besked om en eventuel lukning af vandet, eller andre unormale forhold i vandsystemet via ONDUS appen.

    Skadedirektør hos Alm. Brand, Brian Wahl Olsen, hilser den nye løsning velkommen.

    “Hos Alm. Brand ser vi positivt på vandalarmer, der kan sætte en stoppe for de mange vandskader vores husforsikringskunder oplever hvert år. Vandskader er opslidende både økonomisk og mentalt, og de fleste værdigenstande er ofte ikke til at redde, når vandet først har taget fat”, siger Brian Wahl Olsen.

    Tusindvis af dyre vandskader kommer igen
    Hvert år oplever over 65.000 vandskader på brugsvand og centralvarmeanlæg i hjemmet, som kunne have været undgået. I gennemsnit koster det kunderne over 40.000 kroner. De mest omkostningsfulde skader sker ofte, mens familien er på ferie eller ikke opholder sig i huset i en længere periode.

    “Og hvis man først har haft en vandskade, er der ret stor sandsynlighed for, at man får den næste indenfor et par år. Det er særligt huse fra 70’erne, der er disponerede for rørvandskader, men vi oplever også brud på rør i helt nye huse”, fortæller Brian Wahl Olsen, der ser frem til at kunne installere de nye vandsikringer i de danske hjem.

    GROHE og Alm. Brand har indgået et partnerskab om at nedsætte de mange tusinde vandskader, der hvert år rammer de danske hjem.

    Sanitetsvirksomheden rækker også ud til andre forsikringsselskaber som ALKA Forsikring og regner med at have ca. 10 aftaler på plads indenfor det næste år.

    Fakta om vandskader:

    • I 2015 rapporterede forsikringsselskaber 65.000 vandskader relateret til drikkevand i private hjem.
    • Ca. 36.000 kr. er gennemsnitsprisen på reparationer efter en vandskade.
    • Forsikringsselskabet dækker 69% af skaden i gennemsnit.
    • 51% har oplevet vandskader relateret til hovedvandledninger.
    • 65% af skaderne var relateret til rør.
    • 93% af vandskaderne kunne have været forebygget.

    For yderligere oplysninger:

    • Richard Fischer Hansen, PR-kontakt, Brandhouse PR, tlf.: + 45 22 46 21 64
    • Christian Stokholm, Presserådgiver, Alm. Brand, tlf.: + 45 24 42 25 01
    • Brian Wahl Olsen, Skadedirektør, Alm. Brand, tlf.: + 45 40 19 27 67
    • Kristine Skauge, Head of PR & Digital Marketing i Norden og Baltikum, GROHE, tlf.: +45 31 31 62 98

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danskerne-rejser-pa-ferie-uden-en-vandsikring-i-hjemmet?releaseId=13223516