Pressemeddelelse fra Finansforbundet
Sideindhold
Hvidvask fylder meget i medierne i disse dage, men arbejdet med at overvåge transaktioner og på andre måder dæmme op for potentiel finansiel kriminalitet har de senere år udgjort en kæmpe arbejdsopgave i virksomhederne ude i sektoren.
‘Det politiske fokus på hvidvask i branchen er i for høj grad rettet mod at slå til pengeinstitutterne frem for at for at sikre en tilstrækkelig bemanding i SØIK, så man reelt kan gøre noget ved problemet hele vejen rundt. Complianceområdet er helt centralt for at drive finansiel virksomhed i dag, og der bruges rigtig mange ressourcer og kræfter fra medarbejderne i sektoren på at sikre, at banken og bankens kunder lever op til lovgivningen. Sektoren gør faktisk en kæmpe – og en nødvendig – indsats, men derfor skal vi også sørge for at være dækket ind hele vejen ift. de sager, der af den ene eller anden grund sendes videre til SØIK. Det kræver selvfølgelig at bemandingen følger med’, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.
Antallet af underretninger var næsten fem gange større i 2017 end i 2013.
‘Det fortæller jo en tydelig historie om, at det er en opgave, man går meget seriøst til ude i virksomhederne, og det kan vi jo også se på det antal medarbejdere, der beskæftiger sig med compliance, og det compliancearbejdspres, der er for finansansatte generelt. Vi har som samfund en klar interesse i at undgå hvidvask og misbrug, og derfor bør ressourcerne i SØIK jo også følge med, så der så at sige kommer lidt mere balance i den samlede indsats hele vejen rundt. Og det er faktisk et konkret tiltag, man kan løfte på Christiansborg’, siger Kent Petersen.
Kontakt:
Kristian Lind, kl@finansforbundet.dk, 61204214
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lad-bemandingen-i-soik-folge-med-hvidvaskindsatsen?releaseId=13140124








