PRM / Presseinvitation: Første spadestik til Danmarks nye brydecenter

    Pressemeddelelse fra Guldborgsund Kommune

    Mandag den 2. juli bliver første spadestik til Danmarks nye brydecenter i Nykøbing Falster taget.

    Det nye brydecenter er blevet en realitet, efter Guldborgsund Kommune i januar 2018 bevilgede otte millioner kroner til Brydeklubben Thors byggeplaner. Klubben har så siden selv skaffet de sidste to millioner kroner til byggeriet, som Dansk Halbyggeri skal stå for.

    Når første spadestik til det nye brydecenter bliver taget, så er det kulminationen på en stor drøm i Brydeklubben Thor om at kunne bygge et professionelt og topmoderne brydecenter.

    “Det her er eksemplet på, hvordan en klub med kæmpe ambitioner kan lykkes med at få deres ambitioner gjort til virkelighed. Med byggeriet af den nye brydehal kan vi i endnu højere grad understøtte vores nationale kraftcenter og det solide talentarbejde, der bliver gjort i Brydeklubben Thor. Jeg glæder mig helt ubeskriveligt til, at brydehallen står færdig, og de første kampe kan kæmpes,” siger udvalgsformand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Martin Lohse.

    Med den nye brydehal bliver der mulighed for at lave endnu flere forskellige aktiviteter i brydeklubben – både for bredden og eliten.

    Kom og vær med, når Martin Lohse tager første spadestik:

    Mandag den 2. juli kl. 16.30 på Industrivej 8 i Nykøbing Falster.

    Programmet for dagen er vedhæftet.

    Kontakt:

    Udvalgsformand Martin Lohse, Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget, tlf. 2518 1813

    Centerchef for Borger og Branding Christian Barding, tlf. 2518 1300

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presseinvitation-forste-spadestik-til-danmarks-nye-brydecenter?releaseId=13119389