PRM / Herning-virksomhed belønnet med EU’s miljøpris

    Pressemeddelelse fra Ingeniørforeningen, IDA

    Der blev uddelt i alt fem miljøpriser i de tre kategorier ‘bæredygtige produkter og services’, ‘miljømanagement’ og ‘bæredygtige processer. Prismodtagerne er alle virksomheder, som skiller sig markant ud i ambitionen om en mere bæredygtig klode.

    Egetæpper A/S fra Herning fik miljøprisen for ‘miljømanagement’ for projektet Sustainable Carpet Design. Egetæpper har i en lang årrække arbejdet med miljømanagement og med systematisk miljøcertificering, og betragtes derfor som førende tæppeproducent i Europa, når det kommer til bæredygtighed. Virksomhedens fokus på bæredygtighed resulterer bl.a. i mindre CO2-udledning, mindre ressourceforbrug, mindre affald og flere genbrugte materialer i produktet. Parallelt med bæredygtighedsfokus i miljømæssig forstand har Egetæpper fokus på arbejdsmiljø og CSR.

    De øvrige prismodtagere var malerfirmaet Beck & Jørgensen A/S fik miljøprisen i kategorien ‘bæredygtige produkter og services’ for udvikling af en vægmaling – CARE 5 – med både astma- og allergimærket ‘Den Blå Krans’ og miljømærket ‘Svanen’. Aduro A/S blev tildelt miljøprisen i kategorien ‘bæredygtige produkter og services’ for udvikling af hybridovnen Aduro, Refurb ApS blev ligeledes tildelt miljøprisen i kategorien ‘bæredygtige produkter og services’ for projektet ‘Produktlivsforlængelse af it’. Grundfos Biobooster A/S fik miljøprisen i kategorien ‘bæredygtige processer’ for udvikling af DynaFilter, som er et procesudstyr til bæredygtigt genbrug af vand, kemi og energi i industrielle komponentvaskere.

    Om EU’s miljøpriser Formålet med EU’s miljøpriser er at fremme innovative og bæredygtige løsninger på miljøområdet. Priskonkurrencen er den mest prestigefyldte miljøpris i EU-regi og har to niveauer: Nationale prisuddelinger og en efterfølgende konkurrence på europæisk niveau. Den danske bedømmelseskomité uddeler i år priser for miljøforbedringstiltag indenfor kategorierne ‘bæredygtige produkter og services’, ‘miljømanagement’ og ‘bæredygtige processer.

    I Danmark forestås konkurrencen af IDA efter aftale med EU-kommissionen og Miljøministeriet.

    Kontakt:

    Presserådgiver Tina Splidsboel – tlf. 60 666 700 – e-mail: tsp@ida.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/herning-virksomhed-belonnet-med-eus-miljopris?releaseId=13083472