Pressemeddelelse fra Embassy of the United Arab Emirates Copenhagen
18/06/2018 Embassy of United Arab Emirates in Copenhagen
I mere end et år har FN forsøgt at overbevise Houthi-oprørere om at lade FN overtage kontrollen med havnebyen Hodeida i Yemen, senest med en indsats fra FN-udsending Martin Griffith. Arbejdet for en politisk løsning har dog vist sig at være forgæves, og koalitionen ledet af Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, så derfor ingen anden udvej end en militær indgriben. Den blev sat i værk onsdag og på opfordring fra regeringen i Yemen.
Havnen i Hodeida er blevet benyttet af Houthi-oprørerne til at smugle våben fra Iran ind i landet. En våbentransport som FN har kritiseret og som har forlænget krigen og lidelserne for befolkningen i Yemen. Blandt våbnene var også missiler, der er blevet brugt til angreb på mål i Saudi-Arabien.
Derudover er befolkningens adgang til nødhjælp blevet begrænset pga. Houthiernes kontrol med, og misbrug af, den nødhjælp, der er ankommet til byen. Koalitionens forsendelser med nødhjælp er ofte blevet konfiskeret af oprørere og nødhjælpen er havnet på det sorte marked i stedet for hos befolkningen.
Koalitionen forpligter sig til fortsat at samarbejde med det internationale samfund for at sikre, at den hårdt tiltrængte nødhjælp kan nå frem til området. Inden den militære aktion blev sat i gang, var FN og andre NGO’er blevet informeret om det kommende forsøg på at befri havnebyen. Derudover har koalitionen lanceret en omfattende humanitær plan for Hodeida, der skal sikre, at befolkningen i de befriede områder får den nødvendige hjælp på kort og lang sigt.
Håbet er, at befrielsen af Hodeida vil føre til ny fremdrift mod en politisk løsning og en ny start på de strandede FN-forhandlinger vedr. situationen i Yemen, hvor konflikten nu har varet i over tre år.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Ms. Camilla Wetzel
Ambassaden for De Forenede Arabiske Emirater
Havnegade 39,
1058 Kbh. K.
Telefon: 77 99 32 68
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/militaer-operation-ved-hodeida-skal-genoprette-stabiliteten?releaseId=13079976