PRM / Nu må al snak om, at landdistrikterne skal betale, stoppe

    Pressemeddelelse fra Lolland Kommune

    Det konkluderer Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed i dag. Helt præcis bruger Lolland Kommune 25 procent mindre, end man skulle forvente, og det er tal, som glæder borgmester Holger Schou Rasmussen, men som samtidig ikke overrasker.

    “Vi passer på borgernes penge, vi bruger dem med mådehold. Det er altid godt at få bekræftet, for selvfølgelig skal vi altid være forsigtige med, hvad vi bruge fællesskabets ressourcer til”, siger Holger Schou Rasmussen.

    “Men med til historien hører også, at Lolland Kommune som andre provinskommuner har mærket den fulde vægt af de seneste årtiers centraliseringer og af et udligningssystem, der ikke støtter op om de kommuner, der står med flest af fællesskabets opgaver. Derfor har vi været tvunget til at gå alle områder i kommunen igennem med tættekam og til at trimme og skære. Det gælder over en bred kam, og det gælder ikke mindst på vores administration. Alle har holdt for, borgere og ansatte”, forklarer borgmesteren.

    Den Nationale Forskningscenter for Analyse og Velfærd (VIVE) nåede tilbage i 2016 også frem til, at de velstillede kommuner bruger mest på administration, og at Lolland Kommune brugte mindst. Heller ikke af den grund kommer dagens tal derfor som en overraskelse. Men nu, hvor Økonomi- og Indenrigsministeriet står som afsender, er det håbet, at der bliver sat en tyk streg under konklusionen, og at det nuancerer den aktuelle debat om, at kommuner som Lolland Kommune skal kompensere og betale for rige kommuners overforbrug.

    “Vi passer på pengene. Det er en af de gode nyheder i ministeriets benchmarkinganalyse.”

    “Den anden rigtig gode nyhed er, at det én gang for alle må stoppe al snak fra kommuner i hovedstadsområdet, såkaldte tænketanke og andre om, at vi i provinsen skal stoppe klynkeriet og skal skære fedtet fra. Vi har i årevis sat tæring efter næring, og jeg vil foreslå de velstillede kommuner at gøre det samme”, slutter Holger Schou Rasmussen.

    På landsplan er Lolland Kommune kun overgået af Holbæk Kommune, som bruger 28 procent mindre end forventet.

    Benchmarkinganalysen fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed kan ses her, herunder oversigten over de enkelte kommuners samlede administrationsudgifter, der ses her (side 3-4).

    Analysen fra VIVE fra november 2016 ses her.

    Kontakt:

    Borgmester Holger Schou Rasmussen tlf.: 23 24 91 80

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nu-ma-al-snak-om-at-landdistrikterne-skal-betale-stoppe?releaseId=13079373