PRM / Rejsebureauerne banker fortsat bankerne på lån til sommerferie

    Pressemeddelelse fra Mikonomi.dk

    En ny undersøgelse, foretaget af Mikonomi.dk, konkluderer, at rejsebureauerne igen i år er billigere end diverse banker, når det kommer til lån til sommerferien. Denne tendens findes dog ikke overraskende hos sammenligningstjenesten ifølge Camilla Kruuse, kommunikationsansvarlig for Mikonomi.dk.

    – Det er ikke så overraskende, at rejsebureauerne tilbyder billigere lån end de danske banker. Mange af de større banker er nemlig ikke altid interesserede i at få de kunder, der optager mindre forbrugslån, så derfor forsøger de at opretholde en høj pris på de lån, fortæller hun.

    Finansiér gennem rejsebureauet og spar 3.300 kr.

    Hos Easy Tours, som samarbejder med Ekspres Bank, kan du faktisk finansiere din sommerferie gratis. Her skal du nemlig hverken betale renter eller gebyrer, og lånet har derved en ÅOP på 0%. Vælger du derimod at gå ned i din lokale Lån & Spar Bank, vil det selvsamme lån koste dig næsten 3.300 kr. blot i kreditomkostninger. Der er altså gode penge at spare ved at vælge rejsebureauerne frem for de fysiske banker.

    Vælg hellere den fysiske bank frem for den online bank

    Er du dog mere til at låne pengene hos en bank, bør du ligeså vælge den fysiske bank i stedet for den online bank. Undersøgelsen viser nemlig også, at der er hele 10.000 kr. at spare i renter og gebyrer ved at vælge den fysiske bank.

    Vælger du at optage lånet hos Jyske Bank, vil det koste dig 1.800 kr. i kreditomkostninger. Optager du samme lån hos online selskabet Zaplo, skal du derimod af med 11.847 kr.

    Sådan er undersøgelsen udarbejdet

    Der er i undersøgelsen taget udgangspunkt i et forbrugslån på 20.000 kr. med en løbetid på 12 måneder. Yderligere er der i alle tilfælde valgt den billigste løsning.

    I de nedenstående tabeller kan du se de rejsebureauer og fysiske samt online banker, som Mikonomi.dk har undersøgt. I tabellerne kan lånets kreditomkostninger og ÅOP aflæses.

    Yderligere kan du læse mere om, hvordan priserne så ud i 2015, da de foretog lignende undersøgelse her.

    Priser hos rejsebureauerne:

    SelskabKreditomkostningerÅOPSamarbejdsbank
    Easy Tours0 kr.0,00%Ekspres Bank
    Viva Tours348 kr.3,20%Resurs Bank
    Bravo Tours1.300 kr.12,40%Sparxpres
    Sun Tours1.300 kr.12,40%Sparxpres
    Primo Tours1.330 kr.12,40%Sparxpres
    Detur1.330 kr.12,40%Sparxpres
    Spies Rejser2.394 kr.23,62%Sparxpres

    Priser hos bankerne:

    Fysisk bankKreditomkostningerÅOP
    Jyske Bank1.800 kr.17,47%
    Danske Bank2.553 kr.25,30%
    Lån & Spar Bank3.234 kr.32,69%
    Online bankKreditomkostningerÅOP
    Santander2.609 kr.25,93%
    Spargo Finans2.725 kr.27,16%
    Modus Finans2.908 kr.24,53%
    Ikano Bank3.208 kr.32,40%
    Anna Finans4.428 kr,46,30%
    Lånlet4.428 kr.46,30%
    Ferratum9.350 kr.124,22%
    Zaplo11.847 kr.96,00%

    Kontakt:

    Kommunikationsansvarlig Camilla Kruuse tlf.: +45 38 41 03 08 email: ck@mikonomi.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/rejsebureauerne-banker-fortsat-bankerne-pa-lan-til-sommerferie?releaseId=13059484