PRM / Ritzaus Bureau samles i ét selskab

    Pressemeddelelse fra Ritzaus Bureau A/S

    Sammenlægningerne er netop besluttet og gennemført og medfører chefrokader i nyhedsbureauet.

    Ritzau Finans A/S var i forvejen et salgsselskab uden ansatte, mens Ritzau Fokus A/S, der leverer journalistiske specialtjenester har to redaktioner, som nu overføres til Ritzaus Bureau.

    Sammenlægningerne sker for at forenkle administrationen og udnytte nogle synergier i både produktion og salg.

    Som følge af fusionen stopper Anders Lind Jørgensen som administrerende direktør for Ritzau Fokus A/S. I stedet er redaktionschef Line Jakobsen udnævnt til direktør for forretningsområdet. Anders Lind Jørgensen overtog tidligere på året jobbet som kommerciel direktør i Ritzaus Bureau efter Sten Blindkilde, der nu er redaktør i Ritzau Finans med base i Mexico, hvorfra han dækker det amerikanske finansmarked.

    Søren Funch, der også er bureauets nyhedschef, fortsætter som direktør for forretningsområdet Ritzau Finans.

    Line Jakobsen har siden 2014 været redaktionschef for PLUS-redaktionen, der leverer formaterede artikler til aviser. Hendes ansvarsområde udvides nu med et selvstændigt forretningsområde, der i høj grad leverer til de samme kunder.

    “Jeg tror, at det bliver en stor fordel for vores mediekunder, at vi fremover udvikler PLUS og særtjenester i sammenhæng og i samarbejde med kunderne. Personligt glæder jeg mig til at være med til at udvikle ikke bare ét, men en række målrettede journalistiske produkter,” siger Line Jakobsen.

    Ritzaus Bureau A/S:
    Ritzau er mediernes nyhedsbureau, der leverer hurtige, korrekte nyheder og informationer
    – og som dermed skaber værdi for kunderne og demokratiet. Nyhedsbureauet servicerer medier, virksomheder, organisationer og det offentlige med nyheder og en række andre produkter som f.eks. PR Tools, tv-data, færdige tillæg med tv-oversigter, arkivbilleder og markedsinformation.

    For yderligere kommentarer kontakt:

    Line Jakobsen, redaktionschef og direktør for Ritzau Fokus

    +45 2721 7551; lij@ritzau.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ritzaus-bureau-samles-i-et-selskab?releaseId=13021599