PRM / Vi kan dyrke tang i stor skala – men det danske havmiljø følge med?

    Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Science and Technology

    Hvad sker der egentlig med havmiljøet, når vi dyrker tang i stor skala? Opsamler tang næringsstoffer og giver deres produktion af ilt et kærkomment tilskud af ilt? Begge dele elementer, der modvirker iltsvind? Og hvad sker der med biodiversiteten højere i områder, hvor man dyrker tang? Det er blot nogle af de spørgsmål, de 12 forskere ønsker at få svar på.

    “Vi har et stort behov for at vide mere om, hvad dyrkning af tang i stor skala gør ved vores havmiljø. Potentiel giver tangdyrkning os en mulighed for at gøre noget godt for havmiljøet. Det er derfor vigtigt at komme i gang,” siger seniorforsker Annette Bruhn fra Aarhus Universitet, som leder togtet.

    I danske farvande er det muligt at dyrke tang som en ny og bæredygtig ressource, men før vi kender de miljø- og klimamæssige konsekvenser af tangdyrkningen, har myndighederne ikke mulighed for at give længerevarende dyrkningstilladelser.

    Danmark har lige nu 7 tilladelser til dyrkning af tang, og producerer op til 10 ton tang om året, der bl.a. bruges til foder og fødevarer.

    Tang, havmiljø og klima
    Når tang vokser, optager det næringsstoffer fra havvandet, og når man høster tangen, fjerner man næringsstofferne fra havmiljøet. Samtidig optager tang ved fotosyntese CO2 og udskiller ilt. Derved modvirker dyrkning af tang potentielt både ophobning af CO2 i atmosfæren, forsuring af havmiljøet og iltsvind.

    Ligeledes mener man, at tangdyrkning – på samme måde som naturlige tangskove – har en positiv effekt på biodiversiteten i et område, fordi tangskovene skaber et levested for mange forskellige dyr og planter i havet.

    Men vi ved endnu ikke hvor omfattende, de positive effekter er. Og vi ved heller ikke om tangdyrkning i stor skala også har negative konsekvenser for havmiljøet.

    På EcoMacro-togtet undersøger forskerne tangens effekter på næringsstof- og kulstofkredsløb i havet, samt biodiversitet, ilt-, bund-, strøm- og lysforhold.

    Læs mere om togtet hos AU.

    Kontakt:

    Annette Bruhn,
    Seniorforsker på Aarhus Universitet,
    Institut for Bioscience.
    Mail: anbr@bios.au.dk,
    Mobil: 2963 8034

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vi-kan-dyrke-tang-i-stor-skala-men-det-danske-havmiljo-folge-med?releaseId=12925557