Pressemeddelelse fra VIA University College
Det betyder, at der i år i alt optages 32 pædagogstuderende på den populære uddannelse i Grenå. Og det glæder uddannelsesleder Jan Ankerstjerne.
“Vi er naturligvis glade for, at vi kan optage flere dygtige studerende i Grenå. Vi tilbyder en uddannelse af høj kvalitet og et godt studiemiljø, så vi forventer at have ansøgere nok til de nye pladser,” siger han.
Det er Uddannelses- og forskningsministeriet, der beslutter, hvor mange studiepladser der tildeles de videregående uddannelser. Her ser man bl.a. på fremskrivning af befolkningstal samt nuværende og forventet beskæftigelsesprocent.
Og her ser det ud til, at Grenå altså kommer til at mangle pædagoger.
“Veluddannede pædagoger er afgørende for, at man som kommune kan tilbyde gode forhold for borgere, herunder tilflyttere og børnefamilier. I Grenå har vi desuden et mangeårigt og tæt samarbejde med kommunen,” siger Jan Ankerstjerne.
Sidste år søgte i alt 121 ind på pædagoguddannelsen i Grenå. Og tallet er stigende. Årets ansøgningsfrist igennem kvote 1 er den 5. juli.
For yderligere information, kontakt:
Jan Ankerstjerne, Uddannelsesleder for VIA Pædagoguddannelsen i Grenå
T: +4587553502, E:
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lav-ledighed-og-befolkningsvaekst-giver-ekstra-studiepladser-til-paedagoger-i-grena?releaseId=12897217








