PRM / Nyhedsbureauet Ritzaus Bureau A/S kom ud af 2017 med et overskud før skat for koncernen på 5,3 mio. kr.

    Pressemeddelelse fra Ritzaus Bureau A/S

    Omsætningen steg i 2017 fra 116 mio.kr. til 130 mio.kr., blandt andet fordi Ritzaus Bureau for et år siden overtog fotobureauet Polfoto.

    Siden 2015 har Ritzaus Bureau sænket priserne på den såkaldte mediehuspakke, generelle nyheder til medier, med ca. 25 procent, samtidig med, at omsætningen til kunder uden for medieverdenen er vokset tilsvarende.

    I sin beretning gennemgik formand Erik Bjerager de senere års positive udvikling. Omsætningen er vokset, medierne har fået bedre og billigere nyheder, og i 2017 blev Ritzaus Bureau også et fotobureau. Ritzau overtog Polfoto i april 2017, og fra nytår blev også fotobureauet Scanpix en del af Ritzau, fremgik det af formandens beretning.

    Aktionærerne, der tæller en stribe danske dagblade og mediehuse, kan se frem til at få udbetalt et udbytte på 2,5 mio.kr.

    “2017 blev et meget tilfredsstillende år for Ritzaus Bureau. Ritzau fortsatte de senere års positive udvikling, og det tegner til yderligere fremgang i 2018” siger bestyrelsesformand Erik Bjerager om sit sidste år som formand for nyhedsbureauet.

    Erik Bjerager, der er chefredaktør og adm. direktør for Kristeligt Dagblad, valgte efter 11 år som formand ikke at genopstille på fredagens generalforsamling. Han erstattes i bestyrelsen af Stine Kendall, adm. direktør for Information, mens Alex Nielsen, chefredaktør og adm. direktør for Herning Folkeblad på det konstituerende møde efter generalforsamlingen blev valgt som ny formand for Ritzaus Bureau.

    Ritzaus Bureaus årsregnskab 2017

    Se hoved- og nøgletal nedenfor.

    2017
    t.kr.

    2016
    t.kr.

    2015
    t.kr.

    2014
    t.kr.

    2013
    t.kr.

    Hoved- og nøgletal

    Hovedtal

    Nettoomsætning

    129.813

    116.465

    113.682

    109.136

    105.359

    Bruttoresultat

    96.807

    93.075

    90.109

    87.799

    82.347

    Resultat af ordinære aktiviteter før skat

    5.310

    4.067

    5.706

    6.340

    3.113

    Driftsresultat

    5.427

    4.113

    5.770

    6.364

    3.258

    Resultat af finansielle poster

    (117)

    (46)

    (64)

    (24)

    (145)

    Årets resultat

    3.667

    2.706

    4.153

    4.381

    1.772

    Samlede aktiver

    49.200

    35.378

    37.340

    50.519

    33.305

    Investeringer i materielle anlægsaktiver

    1.745

    57

    968

    1.199

    792

    Egenkapital

    19.089

    17.422

    18.716

    18.963

    14.582

    Gennemsnitligt antal medarbejdere (stk.)

    159

    155

    144

    136

    138

    Nøgletal

    Bruttomargin (%)

    74,6

    79,9

    79,3

    80,4

    78,2

    Nettomargin (%)

    2,8

    2,3

    3,7

    4,0

    1,7

    Egenkapitalens forrentning (%)

    20,1

    15,0

    22,0

    26,1

    12,9

    Soliditetsgrad (%)

    38,8

    49,2

    50,1

    37,5

    43,8

    Nettoomsætning pr. medarbejder

    816,4

    751,4

    789,5

    802,5

    763,5

    Ritzaus Bureau har været nyhedsbureau siden 1866, og ændrede i 2012 selskabsform fra interessentskab til aktieselskab for at give bedre mulighed for at udvikle virksomheden.

    Ritzaus Bureau A/S ejes af DR, JP/Politiken, Dagbladet Børsen, Dagbladet Information, Kristeligt Dagblad, Sjællandske Medier, Jysk Fynske Medier, Nordjyske Medier, Herning Folkeblad/Midtjyllands Avis, Medieselskabet Nordvestsjælland, Lolland-Falsters Folketidende, Skive Folkeblad og Helsingør Dagblad

    Kontakt: Chefredaktør, adm. direktør Lars Vesterløkke,

    tlf. 2162 5312

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyhedsbureauet-ritzaus-bureau-as-kom-ud-af-2017-med-et-overskud-for-skat-for-koncernen-pa-53-mio-kr?releaseId=12596784