PRM / Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er hovedtaler til ‘Haderslev Åbent Sikkerhedspolitisk Topmøde’

    Pressemeddelelse fra Haderslev Kommune

    ‘Haderslev Åbent Sikkerhedspolitisk Topmøde’ deler Haderslev Lysfests budskab om ‘fred, frihed og forsoning’ og markerer Danmarks Befrielse. Haderslev Kommune inviterer derfor alle kommunens borgere og interesserede til forsvars- og sikkerhedspolitisk debat med politikere og førende danske og udenlandske eksperter, samt ikke mindst årets hovedtaler forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen

    Borgmester i Haderslev H.P. Geil ser frem til ministerens ankomst

    “Vi er meget glade for at byde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen velkommen som hovedtaler. Det er andet år vi afholder ‘Haderslev Åbent Sikkerhedspolitisk Topmøde’, og at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har valgt at takke ja til vores invitation som hovedtaler, illustrerer at vores begivenheden har relevans, og vi forventer det skal være en tilbagevendende begivenhed. Jeg ser personligt frem at invitere kommunens borgere og alle interesserede til endnu et år med en spændende debat om forsvars- og sikkerhedspolitik, og ikke mindst forsvarsministerens tale”, siger H.P. Geil.

    Program
    Dagen starter kl. 15.00 med en debat bestående af førende danske og udenlandske eksperter, som vil gøre os klogere på Danmarks udfordringer i Østersøregionen og Mellemøsten. Herefter vil forsvarsministeren gå på scenen som aftenens danske hovedtaler. Aftenen afrundes med en politisk paneldebat bestående af forsvarsordførere fra flere forskellige politiske partier. ‘Haderslev Åbent Sikkerhedspolitisk Topmøde’, slutter kl. 19.00

    Læs mere om programmet og tilmelding her: www.haderslevlysfest.dk

    Kontakt:

    Kommunaldirektør Willy Feddersen tlf.: 21 28 46 70 email: wimf@haderslev.dk

    Borgmester H.P. Geil tlf.: 21 69 64 71 email: hapg@haderslev.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12536524