PRM / Aleris-Hamlet opruster i Aarhus

    Pressemeddelelse fra Aleris-Hamlet Hospitaler A/S

    Aarhus’ største privathospital, Aleris-Hamlet, har efter otte måneders ombygning taget en række nye faciliteter og en ekstra etage i brug på Brendstrupgårdsvej i Aarhus N. Samtidig har Aleris Hamlet lukket alle sine aktiviteter ned i den tidligere afdeling på Tueager.

    – Baggrunden for udvidelsen og ombygningen er, at vi har valgt at samle alle vores specialister under et tag, så vi sikrer et optimalt og smidigt behandlingsforløb for alle vores patienter, forklarer Marlene Jespersen, Hospitalschef på Aleris-Hamlet Aarhus.

    Nye operationsstuer og opvågning

    For at kunne rumme alle patienter på Brendstrupgårdsvej har der været behov for at bygge to ekstra topmoderne operationsstuer, så hospitalet nu har i alt 4 operationsstuer. Hertil kommer et nyt opvågningsafsnit med 9 pladser, hvor Aleris-Hamlets intensivsygeplejersker sørger for, at patienterne vågner op i trygge og sikre rammer efter deres operation.

    – Det er vigtigt, at vores patienter føler sig velkomne og i trygge rammer, fra de træder ind af døren. Derfor har vi gjort meget ud af at indrette det nye, udvidede receptionsområde indbydende og roligt, siger Marlene Jespersen.

    Eksklusiv kosmetisk klinik

    Interessen for at få visket alderstegnene ud og fjernet karsprængninger samt uønsket hårvækst er stigende hos aarhusianerne, og det har man også kunnet mærke på Aleris-Hamlet Aarhus.

    – Vores kosmetiske behandlere huserede tidligere på Tueager, men flytter nu i nye rammer i en eksklusiv kosmetisk klinik med egen indgang på 1. salen af Brendstrupgårdsvej, siger Marlene Jespersen.

    Kontakt:

    Birgitte Hoffmann
    Presseansvarlig, Aleris-Hamlet Hospitaler
    (+45) 29 68 76 65
    Birgitte.hoffmann@aleris-hamlet.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12520211