PRM / 1.000.000 kroner til stærkere fællesskaber

    Pressemeddelelse fra SEAS-NVE

    Flere end 600 havde ansøgt om at få del i årets første uddeling af økonomisk støtte fra SEAS-NVE’s donationsprogram.

    For administrerende direktør Jesper Hjulmand taler den store interesse for sig selv:

    – Det er overvældende med så meget entusiasme og så mange gode initiativer og vilje til at gøre noget for fællesskabet i vores region. Det støtter vi, fordi der vokser rigtig meget positivt ud af frivilligt arbejde og engagement, siger han og tilføjer:

    – At få en økonomiske håndsrækning kan gøre arbejdet lidt nemmere, og hvis det samtidig inspirerer andre til at gøre noget særligt for fællesskabet, er det virkelig en succes, fastslår Jesper Hjulmand.

    SEAS-NVE’s donationsprogram uddeler hvert forår og efterår ti portioner af 10.000 kroner.

    En million kroner

    Det er tiende gang, at der uddeles ti donationer af 10.000 kroner og i alt har donationsprogrammet støttet den regionale udvikling med en million kroner siden 2013. Ud over de to årlige donationer, hædrer SEAS-NVE også en gang om året en ildsjæl for en forbilledlig indsats for at udvikle og styrke fællesskabet.

    Forårets modtagere

    Blandt de 607 ansøgninger har vi udvalgt følgende til en donation på 10.000 kroner:

    Ejby Skolebestyrelse
    Skatermiljø til tilleskøjter, løbehjul og skateboard

    Stop spild lokalt Ringsted
    Installation af et køle- og fryseskab, så alle kan anbringe overskydende mad hele døgnet.

    Maribo boldklub
    Kunstgræs til fodbold og andre aktiviteter året rundt

    Bjæverskov og Omegns Medborgerhus
    Computere og andet udstyr til kulturelle arrangementer

    Folkemøde Møn
    Ungefolkemøde på Møn

    Nykøbing Gymnastik Forening (NGF)
    Trampolin til børn og udvikling af deres kropsforståelse.

    Forest Wizards, Haslev
    Rollespilsklub. Materiale til børn, der gerne vil prøve rollespil

    KFUM-Spejderne i Tuse Bjerg
    Sov ude i 365 dage.

    Tømmerup gymnastik- og ungdomsforening
    eSport i hallen får de unge ud af deres “gamer-værelser” og ind i foreningslivet.

    Team Tvilling Lolland
    En løbevogn. Løbeklub for bevægelses- og udviklingshæmmede ældre og børn.

    Fakta om SEAS-NVE’s donationsprogram

    Formålet med SEAS-NVE’s donationsprogram er at støtte lokale fællesskaber for derigennem at bidrage positivt til udvikling og aktivitet i region Sjælland.

    Næste uddeling sker i september med ansøgningsfrist den 10. september 2018 klokken 14.00. Følg med på www.seas-nve.dk/donationer

    Kontakt:

    Rasmus Carlsen, presserådgiver, telefon 30 28 67 20, mail rac@seas-nve.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12528032