Pressemeddelelse fra Scotwork Scandinavia
Når man ser på dagens situation, mellem de offentlige arbejdsgivere og deres medarbejdere, kan man kun forundres. Uden at vide alt hvad der er foregået, kan man i hvert fald ryste på hovedet over, at det offentlige Danmark endnu engang er på vej ud i en konflikt, der koster samfundet mange penge, og brugeren meget ekstra besvær.
Man undres over at de to fronter sætter to personer over for hinanden, der tydeligt viste, under den sidste konflikt, at de havde meget svært ved at samarbejde hen mod en løsning. Hvis nogen spillere ikke virker/præsterer i sportens verden skifter man dem ud for at opnå et bedre resultat.
Man kan yderligere undres over (endnu engang uden den fulde indsigt) at konfliktværktøjerne er taget i brug så hurtigt. Det virker næsten som om, at det var målet i sig selv. Der ser for en udeforstående (læs; kunde i det offentlige system) ud som om konflikten var søgt, med det samme, fra begge parter.
I forhandlingens verden bygger man på relationer, på at opbygge gode relationer, der giver mulighed for at finde fælles løsninger i et konstruktivt miljø. Hos os træner vi alle vore deltagere i en dybere forståelse af dette. Det må jo konstateres at den ene ikke kan leve uden den anden, og at samarbejdet bør være optimalt fra begge sider efter aftalen er indgået. I stedet ser det til ud til at de 2 parter “maler sig op i hvert deres hjørne”, med det mål at vinde forhandlingen. Man kan IKKE vinde en forhandling, hvis den anden side taber. Og skulle det mod al forventning ske, så er der lagt i kakkelovnen til den næste forhandling. Er det muligvis det vi ser ske?
Vi træner årligt omkring 500 personer i forhandlingens kunst. Vi lærer vore deltagere, at “give dem hvad de vil have på mine betingelser”. Og ved I hvad? Det lykkes.
Så i stedet for strejke og lockout, så vil vi gerne invitere de ” skyldige parter” til at deltage i et lukket kursus, hvor vi er sikker på at resultatet bliver, at der bliver en aftale som begge parter kan leve med. I kan lige nå det. Vi har en ledig uge i uge 16.
Tør I – Vi gør!
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12521028