Pressemeddelelse fra Aalborg Universitet
Huse skal som udgangspunkt være bygget, så de opfylder kravene i det bygningsreglement, der var gældende, da der blev søgt om byggetilladelse. Men det kan være en god idé at skele til det nye Bygningsreglement 2018, hvis man har forelsket sig i et ældre hus – især hvis huset ligger ved kysten. Det mener seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København.
“Vores krav til hvad et hus skal kunne, og vores viden om de påvirkninger et hus skal modstå, ændrer sig med tiden. Og huskøbere skal være opmærksomme på om huset, de ser på, er klar til fremtidens klima. Det nyeste bygningsreglement indeholder krav, der afspejler den viden, vi har i dag om, hvad huse skal kunne for at modstå store mængder vand. Derfor er det en god ide at kende kravene til nye bygninger, når man skal ud at købe et ældre hus”, siger Torben Valdbjørn Rasmussen og fortsætter:
“Vores viden om klimaforandringer ændrer sig. Det bedste man kan gøre som boligejer er derfor at holde sig ajour og iværksætte klimasikring, der løbende kan forbedres.”
Bygningsreglementet indeholder krav til bygningers funktion. Når det kommer til klimasikring, er det især kravene til adgangsforhold, afløb, bortledning af vand fra terræn, konstruktioner og vådrum, du skal være opmærksom på
Tjek beliggenhed og husets konstruktioner
Hvis du vil tjekke, om et hus er udfordret af klimaforandringerne, er der hjælp at hente i bygningsreglementets vejledning om klimasikring, som du kan se på
. Vejledningen giver overblik over lovgivning og viden om klimatilpasning af bygninger. Blandt andet henviser vejledningen til , hvor du kan finde løsninger på de udfordringer, fremtidens klima indebærer.“Hvis huset ligger ud til kysten, bør du tjekke, om stormflod eller overløb fra åer kan ramme huset. Desuden bør du tjekke, om der er risiko for, at der trænger vand ind gennem afløbene. Klimasikring kan være små tiltag, du selv kan udføre, men ofte er der behov for professionel hjælp til både at få tjekket husets tilstand og få udført de nødvendige tiltag,” siger Torben Valbørn Rasmussen.
Hvis der er risiko for, at vandet kan komme helt op til husets konstruktioner, kan du undersøge, om omfangsdræn, faskiner eller regnbede i haven kan løse problemet. Er der risiko for, at vand kan trænge ind i huset fra kloakken, når der er skybrud, er et højvandslukke en mulig løsning. Et højvandslukke lukker automatisk, når kloakken er fyldt op med vand og forhindrer, at vandet løber tilbage og ind i dit hus. En pumpebrønd kan også være en løsning. Du kan rådføre dig med en autoriseret kloakmester.
Fakta: Derfor skal du klimasikre huset
Stormflod: Når kraftig vind presser vand fra havet ind mod kysterne, kan vi få stormflod. Det er som regel fjorde og lavtliggende områder ved kysterne, der bliver ramt.
Vandstigninger: Havet omkring de danske kyster stiger. DMI regner med, at vandstanden er steget med ca. 80 cm i år 2100 sammenlignet med år 2000. På
kan du se, hvad vandstigningerne betyder i det område, hvor dit hus ligger.Ekstremregn: Ekstremregn kan føre til oversvømmelser i hele landet og ikke kun i de kystnære områder. DMI forudser, at der kommer mere ekstremregn i fremtiden. Når klimaet bliver en grad varmere, kan luften indeholde 7 procent mere vanddamp, og det giver mere intens nedbør.
Kilde:
,Til pressen: Yderligere oplysninger ved henvendelse til seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen (mobiltelefon 23 60 56 97, e-mail tvr@sbi.aau.dk).
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12519584